Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54
Byggende herpaa og paa sin velgrundede Theorie, forudsagde Professor Han-
steenl8!8, hvad der hændte Capitaine Parry paa hans Nordpols Expedition 1819,
at Compasset i Nærheden af de af ham (Professor Hansteeri) angivne magnetiske
Poler, vilde være ubrugeligt, fordi den forenede Virkning af begge Kræfter, i
horizontal og vertical Retning, vilde næsten blive lodret paa Naalen, og følgelig
kun virke lidet til at dreie den i horizontal Retning. Jernmasserne i Skibet
beholde derimod uforandret deres Indflydelse, og fölgelig vil Magnet-Naalen vise
mod det Punkt, hvori disses magnetiske Kræfter forenes, uden mærkeligen at
forandre sin Stilling, hvordan end Skibet dreier sig.
Senere har Professor Hansteen foretaget Observationer i Siberien, denne
Gjenstand vedkommende.
Efter det, som her er anfört om Magnet-Naalen, bliver det nödvendigt at
skaffe sig Kundskab om denne dens Afvigning i Horizontalen, for at kunne er-
holde den Vinkel, som de ved Compasset angivne Courser gjöre med den sande
Nord- og Sydlinie, og derved igjen den Forandrede-Brede og Længde.
48. Naar Compassets Nord viser paa den vestre Side af den sande Nord-
og Sydlinie, siges Misviisningen at være nordvestrings, hvorimod den er nord-
ostrings, naar Compassets Nord viser til den östre Side af denne Linie. Cour-
sens Vinkel med den sande Nord- og Sydlinie kaldes retvisende Cours, i Mod-
sætning af Vinklen med den magnetiske Nord- og Sydlinie, hvilken kaldes den
misvisende Cours. .
lia art.
4LÖ. Den Plads, Skibet efter sin Seilads er kommet til, afmærkes paa Kaart;
disse ere større eller mindre Dele af Jordens Overflade, afbildede paa Flader.
Den mest sandselige Maade, hvorpaa Jordens Overflade kan afbildes, er paa en
Kugles Yderside (Globe); men paa en liden Kugle er det umuligt nöiagtigen at
afmærke hver Dags Seilads, eller Alt, hvad der er fornødent at bemærke for
Somanden, især i snævre Farvande, og til en Kugle, af passende Störreise for
dette Brug, findes ikke Plads ombord i et Skib.
50. Kaart i Almindelighed kunne deles i to Slags:
A. Geographiske eller Landkaart.
B. Hydrographiske eller Sökaart.
I de forste ere Længde-Cirkler og Paralleler Cirkelbuer, hvis Centrer og
Radier ere forskjellige, og Compasstregerne ville da blive krumme Linier; men
det vil letteligen indsees, hvor vanskeligt det vilde blive at benytte disse Kaart
tilsöes, hvor man enten har enkelte Mile at udsætte, eller at opmaale langs den
krumlinede Compasstreg, eller hvor man skal afmærke en Plads, ved at skaffe
sig det Punkt, hvor en Længde-Cirkel og en Brede-Parallel stöde sammen.
For med Lethed og hensigtssvarende at kunne udfore dette, maa man kun
have at bestille med rette Linier; men skulle Længde-Cirkler, Brede-Paralleler