Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

54 Byggende herpaa og paa sin velgrundede Theorie, forudsagde Professor Han- steenl8!8, hvad der hændte Capitaine Parry paa hans Nordpols Expedition 1819, at Compasset i Nærheden af de af ham (Professor Hansteeri) angivne magnetiske Poler, vilde være ubrugeligt, fordi den forenede Virkning af begge Kræfter, i horizontal og vertical Retning, vilde næsten blive lodret paa Naalen, og følgelig kun virke lidet til at dreie den i horizontal Retning. Jernmasserne i Skibet beholde derimod uforandret deres Indflydelse, og fölgelig vil Magnet-Naalen vise mod det Punkt, hvori disses magnetiske Kræfter forenes, uden mærkeligen at forandre sin Stilling, hvordan end Skibet dreier sig. Senere har Professor Hansteen foretaget Observationer i Siberien, denne Gjenstand vedkommende. Efter det, som her er anfört om Magnet-Naalen, bliver det nödvendigt at skaffe sig Kundskab om denne dens Afvigning i Horizontalen, for at kunne er- holde den Vinkel, som de ved Compasset angivne Courser gjöre med den sande Nord- og Sydlinie, og derved igjen den Forandrede-Brede og Længde. 48. Naar Compassets Nord viser paa den vestre Side af den sande Nord- og Sydlinie, siges Misviisningen at være nordvestrings, hvorimod den er nord- ostrings, naar Compassets Nord viser til den östre Side af denne Linie. Cour- sens Vinkel med den sande Nord- og Sydlinie kaldes retvisende Cours, i Mod- sætning af Vinklen med den magnetiske Nord- og Sydlinie, hvilken kaldes den misvisende Cours. . lia art. 4LÖ. Den Plads, Skibet efter sin Seilads er kommet til, afmærkes paa Kaart; disse ere større eller mindre Dele af Jordens Overflade, afbildede paa Flader. Den mest sandselige Maade, hvorpaa Jordens Overflade kan afbildes, er paa en Kugles Yderside (Globe); men paa en liden Kugle er det umuligt nöiagtigen at afmærke hver Dags Seilads, eller Alt, hvad der er fornødent at bemærke for Somanden, især i snævre Farvande, og til en Kugle, af passende Störreise for dette Brug, findes ikke Plads ombord i et Skib. 50. Kaart i Almindelighed kunne deles i to Slags: A. Geographiske eller Landkaart. B. Hydrographiske eller Sökaart. I de forste ere Længde-Cirkler og Paralleler Cirkelbuer, hvis Centrer og Radier ere forskjellige, og Compasstregerne ville da blive krumme Linier; men det vil letteligen indsees, hvor vanskeligt det vilde blive at benytte disse Kaart tilsöes, hvor man enten har enkelte Mile at udsætte, eller at opmaale langs den krumlinede Compasstreg, eller hvor man skal afmærke en Plads, ved at skaffe sig det Punkt, hvor en Længde-Cirkel og en Brede-Parallel stöde sammen. For med Lethed og hensigtssvarende at kunne udfore dette, maa man kun have at bestille med rette Linier; men skulle Længde-Cirkler, Brede-Paralleler