Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
liden Feil i Vinklen, foraarsage en större Feil i Liniernes Krydspunkt (Skibets
Plads).
Ved kun at peile det ene Sted og maale Vinklen mellem begge, kan man
derimod benytte de mindste Vinkler, hvitket folgende Exempel vil oplyse.
Exempel. Stedet A (Fig. 90) peiles i O. t. N. paa samme Tid, som Vink-
len mellem A og B findes at være 3° 20'; hvor staaer Skibet?
Compasstregen V. t. S. udsættes fra Stedet A i Kaartet, paa denne ned-
ades fra B en Perpendiculair B D, hvilken opmaales paa en ligedeelt Skale, og
findes til Ex. at være 25. 2; man har da i den retvinklede Triangel BCD be-
k endt Bl) og Z C, hvorved B C kan findes (§. 108Forb.) saaledes som folger:
Log. Radius______________
Log. Cosecans Z C 3° 20z
Log. B D 25. 2__________
Log. BC ................
433- 4 tages paa formeldte ligedeelte
i Kaartet, og med den anden krydses
10. 0000.
11. 2355.
1. 4014.
2. 6369.
svarer til 433. 4 for B. C.
Skale, den ene Passerpynt
ned paa Linien A C, saa er
nemt ved Bestik-Tabellen 2
Rad. i
57.
25.
Grader = B D : B C
3 = 25. 2
2
Disse
sættes i B
Punkt C Skibets Plads.
Dersom Vinklen er hele Grader, findes B C
(§.75); er den ikke meget större end 5°, kan man benytte den i §. 70 nævnte
Formel med Radius udtrykt i Grader; saasom:
Maalte Vinkel :
3° 20' :
= 3. 33.
3. 33) 1443. 96
giver 433. 6 for B C, hvilket nærligen er det samme
som det, der fandtes ved den trigonometriske Regning.
T2. En 3die Maade, hvorpaa man kan skaffe sig en sikker Bestemmelse for
Skibets Plads, er ved at maale 2de Vinkler mellem 3de Steder, som ere nöiagti-
gen aflagte i Kaartet,
Exempel. Vinklen mellem A og B (Fig. 91) findes at være 42° 6', og
imellem B og C 37° 40z.
Gjör Vinklen BAD = Z ABD = 47° 54/ — Complemented af Vinklen
mellem A og B og ligeledes ZCBE = ZBCE = 52° 20' == Complement
af den maalte Vinkel mellem B og C, drag DE og BE perpendiculair paa den,
forlæng denne Linie, gjör FG = BF, saa er G den paaværende Plads; eller
fra E og D, som Centre, beskriv to Cirkler gjennem B, saa er det andet Skjæ-
repunkt G Skibets Plads. (See Anh. §. 56).
T3. Dersom een eller begge Vinkler ere stumpe, maa Complementer) af den
maalte stumpe Vinkel udsættes fra Linien A B eller C B til den modsatte Side