Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
66 liden Feil i Vinklen, foraarsage en större Feil i Liniernes Krydspunkt (Skibets Plads). Ved kun at peile det ene Sted og maale Vinklen mellem begge, kan man derimod benytte de mindste Vinkler, hvitket folgende Exempel vil oplyse. Exempel. Stedet A (Fig. 90) peiles i O. t. N. paa samme Tid, som Vink- len mellem A og B findes at være 3° 20'; hvor staaer Skibet? Compasstregen V. t. S. udsættes fra Stedet A i Kaartet, paa denne ned- ades fra B en Perpendiculair B D, hvilken opmaales paa en ligedeelt Skale, og findes til Ex. at være 25. 2; man har da i den retvinklede Triangel BCD be- k endt Bl) og Z C, hvorved B C kan findes (§. 108Forb.) saaledes som folger: Log. Radius______________ Log. Cosecans Z C 3° 20z Log. B D 25. 2__________ Log. BC ................ 433- 4 tages paa formeldte ligedeelte i Kaartet, og med den anden krydses 10. 0000. 11. 2355. 1. 4014. 2. 6369. svarer til 433. 4 for B. C. Skale, den ene Passerpynt ned paa Linien A C, saa er nemt ved Bestik-Tabellen 2 Rad. i 57. 25. Grader = B D : B C 3 = 25. 2 2 Disse sættes i B Punkt C Skibets Plads. Dersom Vinklen er hele Grader, findes B C (§.75); er den ikke meget större end 5°, kan man benytte den i §. 70 nævnte Formel med Radius udtrykt i Grader; saasom: Maalte Vinkel : 3° 20' : = 3. 33. 3. 33) 1443. 96 giver 433. 6 for B C, hvilket nærligen er det samme som det, der fandtes ved den trigonometriske Regning. T2. En 3die Maade, hvorpaa man kan skaffe sig en sikker Bestemmelse for Skibets Plads, er ved at maale 2de Vinkler mellem 3de Steder, som ere nöiagti- gen aflagte i Kaartet, Exempel. Vinklen mellem A og B (Fig. 91) findes at være 42° 6', og imellem B og C 37° 40z. Gjör Vinklen BAD = Z ABD = 47° 54/ — Complemented af Vinklen mellem A og B og ligeledes ZCBE = ZBCE = 52° 20' == Complement af den maalte Vinkel mellem B og C, drag DE og BE perpendiculair paa den, forlæng denne Linie, gjör FG = BF, saa er G den paaværende Plads; eller fra E og D, som Centre, beskriv to Cirkler gjennem B, saa er det andet Skjæ- repunkt G Skibets Plads. (See Anh. §. 56). T3. Dersom een eller begge Vinkler ere stumpe, maa Complementer) af den maalte stumpe Vinkel udsættes fra Linien A B eller C B til den modsatte Side