Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
af den, hvor Skibet er, og ikke, som i foregaaende til samme Side; saa-
ledes i Fig. 92, hvor den maalte Vinkel mellem A og B er stump, er dens
Complement BAD = ABD udsat, ikke til den Side af Linien AB, hvorpaa
Skibet befinder sig, men til dens modsatte Side; hvorimod Z CBE = / BCE,
Complementer! af den maalte Vinkel mellem B og C, hvilken Vinkel er skarp,
er udsat fra Linien B C henimod G, som er Skibets Plads.
Exempel. Vinklen mellem A og B (Fig. 92) findes = 105° 33', og Vinklen
mellem B og C = 58° 45'; hvor er paaværende Plads?
Udsæt, fra Linien AB, Vinkel BAD=»ZABI) — 15° 33' (Comple-
ment af 105° 33') til modsat Side af den, paa hvilken Skibet befinder sig; lige-
ledes udsættes fra Linien BC, Z CBE = Z BCE — 31° 15' (Complementet
af 58° 45'); gjennem D og E drag Linien DE, og fra B nedlad BE perpendi-
cular paa DE; gjör FG = BF, saa er G Skibets paaværende Plads. Man
kan ogsaa beskrive Cirklerne, saaledes som för meldt. (See Anhang §. 57.)
For ikke at fordærve Kaartet med de mange Linier, dragne ved Land,
gjör man vel i at lægge et Stykke Papiir under det, og med en fiiin Naal
gjennemstikke Pladsen af de Steder, hvortil Vinklerne ere maalte, saa kan
Problemet afsættes og oplöses paa Papiret.
*4. En mindre paalidelig Maade, hvorpaa man kan skaffe sig en Bestem-
melse for Skibets Plads i Nærheden af Land, er den saakaldte: Udseilede
Distance.
Ufuldkommenhederne ved denne Observation hidröre fra Styring, Afdrift,
Logning; men fornemmelig fra Strømmen, som i Nærheden af Land er af-
hængig af saamange Local-Omstændigheder, saasom: Landets Figur, Grunde,
Floder etc.
Man kan fölgeligen ikke ubetinget stole paa det erholdte Resultat, men
det vil dog altid være en god Veiledning for de Bestemmelser, man vil tage.
Derfor bor Udseilet Distance ikke ganske forkastes; thi stundom kan den
give et aldeles nöiagtigt Resultat, og som oftest et paalideligere end en enkelt
Peiling med en gisset Distance.
Under denne Observation bör man, saavidt muligt, styre en stadig Cours
og holde jevn Fart; man maa logge saa ofte det er muligt, nedskrive Tiden
for hver Logning, og tage et, efter Omstændighederne, passende Medium af
disse for den seilede Distance.
Exempel. Kl. 10 T. 30' F. M. peiles Skagens Fyrtaarn i SO. t. O.,
Skibet styrer med rum Vind O. t. N., og Logningerne, som foretoges hver 5te
Minut, vare som nedenanförte.
Kl. 12 peiles Fyrtaarnet igjen i S. t. V.; hvor langt stod Skibet da
derfra?
5*