Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

Forfatter: S.L. Tuxen

År: 1844

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 392

UDK: 656.605

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 413 Forrige Næste
67 af den, hvor Skibet er, og ikke, som i foregaaende til samme Side; saa- ledes i Fig. 92, hvor den maalte Vinkel mellem A og B er stump, er dens Complement BAD = ABD udsat, ikke til den Side af Linien AB, hvorpaa Skibet befinder sig, men til dens modsatte Side; hvorimod Z CBE = / BCE, Complementer! af den maalte Vinkel mellem B og C, hvilken Vinkel er skarp, er udsat fra Linien B C henimod G, som er Skibets Plads. Exempel. Vinklen mellem A og B (Fig. 92) findes = 105° 33', og Vinklen mellem B og C = 58° 45'; hvor er paaværende Plads? Udsæt, fra Linien AB, Vinkel BAD=»ZABI) — 15° 33' (Comple- ment af 105° 33') til modsat Side af den, paa hvilken Skibet befinder sig; lige- ledes udsættes fra Linien BC, Z CBE = Z BCE — 31° 15' (Complementet af 58° 45'); gjennem D og E drag Linien DE, og fra B nedlad BE perpendi- cular paa DE; gjör FG = BF, saa er G Skibets paaværende Plads. Man kan ogsaa beskrive Cirklerne, saaledes som för meldt. (See Anhang §. 57.) For ikke at fordærve Kaartet med de mange Linier, dragne ved Land, gjör man vel i at lægge et Stykke Papiir under det, og med en fiiin Naal gjennemstikke Pladsen af de Steder, hvortil Vinklerne ere maalte, saa kan Problemet afsættes og oplöses paa Papiret. *4. En mindre paalidelig Maade, hvorpaa man kan skaffe sig en Bestem- melse for Skibets Plads i Nærheden af Land, er den saakaldte: Udseilede Distance. Ufuldkommenhederne ved denne Observation hidröre fra Styring, Afdrift, Logning; men fornemmelig fra Strømmen, som i Nærheden af Land er af- hængig af saamange Local-Omstændigheder, saasom: Landets Figur, Grunde, Floder etc. Man kan fölgeligen ikke ubetinget stole paa det erholdte Resultat, men det vil dog altid være en god Veiledning for de Bestemmelser, man vil tage. Derfor bor Udseilet Distance ikke ganske forkastes; thi stundom kan den give et aldeles nöiagtigt Resultat, og som oftest et paalideligere end en enkelt Peiling med en gisset Distance. Under denne Observation bör man, saavidt muligt, styre en stadig Cours og holde jevn Fart; man maa logge saa ofte det er muligt, nedskrive Tiden for hver Logning, og tage et, efter Omstændighederne, passende Medium af disse for den seilede Distance. Exempel. Kl. 10 T. 30' F. M. peiles Skagens Fyrtaarn i SO. t. O., Skibet styrer med rum Vind O. t. N., og Logningerne, som foretoges hver 5te Minut, vare som nedenanförte. Kl. 12 peiles Fyrtaarnet igjen i S. t. V.; hvor langt stod Skibet da derfra? 5*