Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

68 Tiden Logninger 10 T. 30' • • . 6. 3. 35. • • . 6. 4. 40. • • . 6. 5. 45. • • . 6. 5. 50. • • . 6. 6.1 55. . 6. 6.' 11 T. 0. . 6. 6. 1 Sum = 85. 4. 5. • • . 6. 5. ' Medium i 1 Time 6. 4. 10. • • . 6. 4. 15. • • . 6. 4. 20. • • . 6. 3. 25. • • . 6. 2. 30. • • . 6. 0 J 35. • . 5. 4. 40. . 5. 2. i Sum — 29. 5. 45. . 5. 0. ( Medium 5. 0. i 1 Time 50. • . 4. 6. / i | Time = 2. 3. 55. • . 4. 4. J Distance i Time = 9. 0. 12 T. 0. • . 4. 3. ’ Da Farten ikke er jevn, men stærkt aftagende i den sidste halve Time, bör man tage Medium af hver Deel for sig, beregne Farten for hver Deel af den tilsvarende Tid, og tage Summen for den hele seilede Distance, saaledes som her er skeet. Fra et Compas i Kaartet (Fig. 93) afsættes Skibets Cours O. t. N., rettet for Afdrift, om nogen haves, og paa denne udsættes fra A til B den seilede Distance mellem Peilingerne, som her er 9 Qvartmile. Fra A, Skibets Plads, da förste Peiling toges, drages förste Peiling SO. t. O. hen, og fra B, Skibets Plads, da sidste Peiling toges, drages anden Peiling parallel med S. t. V.; hvor disse to Linier mode hinanden, bliver altsaa Fyrtaarnets Plads C, og BC er Skibets Afstand fra Taarnet, da sidste Peiling toges = Qvartmile. Af §. 92 og de folgende Paragrapher vil sees, hvorledes man bör forholde sig, naar man seiler igjennem en bekjendt Ström, for at kunne udsætte den Di- rection, hvori Skibet virkelig er kommet frem. Det er klart, at dersom en Ström har bragt Skibet frem i en anden Di- rection end den, man formoder at have seilet i, saa at Skibet er kommet f. Ex. til b (Fig. 93), istedetfor man formoder det at være i B, saa er b c Afstanden fra Fyrtaarnet, da sidste Peiling toges, og denne kan stundom være ikke ube- tydelig forskjellig fra B C.