Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller

69 Seilads. Brøden og Længden af den Plads, hvortil Skibet efter sin Seilads er kommet, eller Oplosningen af det Problem, man kalder Bestik-Regning, findes enten ved Construction eller ved Regning. Constructionen udfores enten ved at afsætte de i §§. 43 og 44 omtalte ret- liniske Triangler paa Papiir, eller fra et Compas i Kaartet, eller ogsaa ved at afsætte Trianglerne paa Rudeqvadranten (Quartier de Reduction). Dette Instru- ment er en Qvadrat eller et Rectangulum A B C D (Fig. 94) paa hvis Sider ud- sættes ligestore Dele; mellem disse drages fra Deel til Deel Linier, der saaledes danne lutter smaa Qvadrater. En af Vinklerne A er Centrum til Qvartcirkler, som beskrives mellem de forskjellige Inddelinger, fölgelig med lige indbyrdes Afstand; to af disse Qvartcirkler, der indslutte et Rum af 5 Dele, ere inddeelte i Grader, mellem hvilke drages skraae Linier (transversale Linier), der saa- ledes angive Femtedele af Graderne (Forb. §. 91). Andre Qvartcirkler ere decke i hele, halve og qvart Streger, og de hele ere almindeligviis optrukne. De voxende Brede-Skaler, som stundom findes afsatte paa Rudeqvadranten, ere aflagte efter Principet for Gradernes Störreise i det voxende Kaart, saaledes at den forste Grad er liig een af Sidens Dele, og de andre i det Forhold til denne, som §. 57 anförer. Ved Regning kunne Triangler opløses, enten ved ligefrem Anvendelse af de trigonometriske Regler, eller ved Bestik-Tabellerne (Tab. 1 og 2), som inde- holde Störreisen af Siderne og Vinklerne i retvinklede Triangler. Vinklernes Störrelser ere angivne Tab. 1 i hele, halve og qvart Streger, og i Tab. 2 for hver enkelt Grad; Halvdelen indtil 4re Streger (Tab. 1), eller indtil 450 (Tab. 2), findes anfört överst paa Siderne, og disse Vinklers Comple- menter findes nederst. 1 hvert Sæt Piller, bestaaende af 3de, findes i förste Pille den skjönse Side, hvilken, for hver anfört Vinkel, er fortsat fra 1 til 300; i den mellemste Pille staaer Trianglens største Rethukside, og den mindste Rethukside findes i den sidste Pille. En femte Oplosningsmaade er Gunther-Skalen, hvis Construction og Brug er forklaret ved Slutningen af Værket. 76. Har man seilet ret Nord eller Syd hen (det er: langs en Længde-Cir- kel) forandres ikke Skibets Længde, derimod forandres Breden ligesaameget som den seilede Distance er stor, og denne udsættes da i Kaartet saaledes som i §• 62 er anfört; eller Distancen forandres til Grader og Minutter, hvilke adderes til affarne Brede, om man er paa Nordbrede og har seilet Nord hen, eller paa Sydbrede og har seilet Syd hen; saa erholdes den paakomne Brede, og med denne aflægges Pladsen i Kaartet. Har man derimod seilet Nord hen fra Syd- brede, eller Syd hen fra Nordbrede, maa forandrede Brede fradrages, for at finde