Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
70
paakomne Brede; thi i de 2de forste Tilfælde har man ved Seiladsen fjernet sig
mere fra Æquator, men i de sidste Tilfælde har män nærmet sig denne.
Anmærkning. Dersom den forandrede Brede er större end den aflarne Brede,
og af modsat Navn, vil man ved Seiladsen passere Æquator; aflarne Brede maa
da drages fra den forandrede Brede, Resten bliver paakomne Brede af samme
Navn som forandrede Brede, eller modsat den afTarne; dette gjelder for enhver
hvilkensomhelst Cours.
Ist6 Exempel. Fra 55° 41' Nordbrede, 7° 50' Længde Vest for Kjöben-
havn seiles ret Nord hen 135 Qvartmiil; hvad er paakomne Brede og Længde?
60) 135 Qvartmiil seilede Distance.
[2° 15' Forandrede Brede nordlig.
61) 41. Aflarne Nordbrede.
57° 56' Paakomne Nordbrede.
Svar. Man kommer paa 57° 56' Nordbrede og 7° 50' Længde Vest for
Kjöbenhavn.
2det Exempel. Fra 44° 17' Nordbrede, 40° Længde, Vest for Greenwich,
seiles ret Syd ben 204 Qvartmile; hvad er paakomne Brede og Længde?
62) 204 Qvartmile seilede Distance.
3° 24' Forandrede Brede sydlig.
44° 17. AfTarne Nordbrede.
40° 53' Paakomne Nordbrede.
Svar. Man kommer paa 40° 53' Nordbrede og 40° Længde, Vest for
Greenwich.
3die Exempel. Fra 1° 25' Sydbrede, 56° 18' Længde, Ost for Kjöben-
havn, seiles ret Nord hen 283 Qvartmile; hvad er paakomne Brede og Længde?
63) 283 Qvartmile seilede Distance.
4° 43' Forandrede Brede nordlig.
1. 25. Affarne Sydbrede.
3° 18' Paakomne Nordbrede.
Da man ikkun har seilet ret Nord eller Syd, bliver paakomne Længde liig
den affarne i hvert af disse Exempler.
77. Har man seilet ret Ost eller Vest hen, (det er langs en Brede-Parallel)
vil Skibets Brede ikke forandres, derimod forandres alene i Længde.
Hvorledes en saadan Cours og Distance skal udsættes i Kaartet, er allerede
anfört §. 63; og §. 44 lærer, hvorledes man ved Construction eller Regning
kan finde forandrede Længde, naar man har bekjendt Afstanden mellem to Længde-
Cirkler paa en vis Brede. Ved Construction oplöses Problemet som i folgende
Exempel.
Exempel. Fra 42° 10' Nordbrede, 45° 11' Længde, Vest for Kjöbenhavn,
seiles ret Ost 36 Qvartmile; hvad er paakomne Brede og Længde?
Afsæt en retvinklet Triangel (Fig. 81), hvori Vinklen A — Breden =