Lærebog I Styrmandskunster 1
Eller Styrmandskunsten Practisk Og Theoretisk Forklaret, Tilligemed De Dertil Fornödne Tabeller
Forfatter: S.L. Tuxen
År: 1844
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 392
UDK: 656.605
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
80
Streger. Courser. Dist. Nord. Syd. Ost. Vest.
4 S. 0. 25.6 — 18.1 18. L —
0 Nord. 30.9 30.9 — —
6 V. N. V. 18.3 7.0 — — 16.9
5 N.O.t.O. 33.7 18.7 — 28.0 —
56.6 18.1 46.1 16.9
18.1 S. hen 16. 9 V. hen
38.5 29.2
Soges nu i Tabel 2, hvis Vinkler ere angivne i Grader, Cours og Di-
stance, svarende til de erholdte endelige Resultater, ved i Rubrikken for Ret-
huksiderne at söge det Sted, hvor 38. 5 og 29. 2 findes ligefor hinanden, vil
man i Distance-Rubrikken (hvor den skjönse Side er anfört) finde 48 for Di-
stancen, og den mindste af Vinklerne 37° angiver Generale misvisende Cours,
fordi denne staaer oven for det, man kommer Ost hen, som i dette Tilfælde er
den mindste Rethukside, og altsaa giver en Cours mindre end 45°. Generale
Cours er fra Nord ad Ost, fordi man efter Regningens Resultater er kommen
Nord og Ost hen. Herved söges nu (som i §. 82) Forandrede-Brede, som
findes liig 44. 8 eller nærmest 45' og Afrigningen 17. 2. Man har da:
Forandrede-Brede nordlig...............= 0° 45z
Aflame Nordbrede.......................= 52. 37.
Paakomne Nordbrede.....................= 53° 22'
Middelbreden findes....................= 52. 59^'
og derved: Forandrede-Længde östlig...............= 0° 29'
Affarne Længde Vest for Kjöbenhavn . = 10° 5.
Paakomne Længde Vest for Kjöbenhavn = 9° 36'
90. Som oftest bruger man ikke den ovenanførte Fremgangsmaade at redu-
cere Distancerne til Tiendedele, man lader sig nöie med at tage dem i Ta-
bellen paa nærmeste Hele; denne Maade er ogsaa tilstrækkelig nöiagtig for Be-
stik-Regning i rum Sö, og det vil endog være meget vanskeligt at bestemme,
under hvilke Omstændigheder en större Nöiagtighed er nödvendig, naar man
henseer til alle de Unöiagtigheder, som kunne fremkomme derved, at Styring,’
Fart, Afdrift, Ström m. m. ere underkastede idelige Forandringer. Det er vel
en Sandhed, at disse uundgaaelige Feil ikke kunne berettige til at tillade sig
flere; men ere Distancerne mange, ville Feilene neppe falde alle til een Side,
og de ville altsaa tildeels hæve hverandre, ved snart at tage en större, snart
en mindre Distance, end man burde \ og ere Distancerne faa, vil Feilen være af
ringe Betydenhed, om de end alle toges for store, eller alle for smaa.
Resultaterne af Regningen, naar Distancerne tages paa nærmeste Hele, fin-
des i efterstaaende Tabel.