Om Korntørring
En afhanfling af H. Gerner, med tillæg af J. Collin

63 nodenhed, og derfor omhyggeligen og uafbrudt sørge for begge Dele. Duhamels Indretning, som omtrent til sam- me Tid blev opfunden, blev brugt i Paris, Gens, Bern, Lucern, Zärich og flere Steder. "Da Gens var det forske Sted i Schweitz, hedder det i Encyclopedic methodique, 1793, hvor man med Iver indforte disse Indretninger, men snart igjen forlod dem, saa vakte dette nogen Fordom mod Korntørrings-Anstalterne; men derved har man bemærket, at disse Indretninger ikke ere gavnlige for et Land, fom ikke oplægger sit Korn, men sælger det (til indenlandsk Forbrug) i samme Aar, da det er hostet. Republiken Genfs fornemste Statsind- tægt bestod i et Paalæg paa Korn. Alle Gensere, som ikke Havde Borgerskab, og alle Gjæstgivere, hos Hvem Reisende opholdt sig, vare forpligtede at kjobe deres Korn i Republikens Magaziner. Denne yndede der- for ikke en Fremgangsmaade, hvorved den følte en Afgang i sine Handelsvarer, enten den solgte efter Vægt eller efter Maal. Den, som sælger Korn, der ikke er tort, sælger tillige den Vædske, som bortdun- ster ved Ovntorringen. Bern og de andre Steder drive ikke denne Handel; de oplægge Korn, for at komme Folk til Hjelp i Trang. De vide, at Afgangen ved Tørringen ikke formindsker Kornets nærende Bestand- dele, og at Produktet i Brød ikke derved formindskes; de vide ogsaa, at Ovntørringen er høist gavnlig for Kornets Opbevaring. Derfor ere Tørrings-Anstal- terne nedlagte i Genf, men ikke i Bern og andre Helvetiske Steder.»