Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
247
bort. Dets Opløsning farver Huden rød. Hyppigt virker det som CO< qq>CO,
ligesom Mesoxalsyre hyppig virker som Ketonsyre CO(CO.OH)2 (S. 271).
Ganske som Parabansyre med Alkalier giver Oxalursyre under Optagelse
af 1 Mol. Vand og Aabning af Ringen, giver Alloxan med Alkalier i
> Kulden Alloxansyre, idet:
/NII.CO n । i« /a ___ prA/NHg
bUYNH.CO>bU + — L,U<NH.CO.CO.CO.OH.
Alloxansyren danner letopløselige Naale og er 2-basisk, idet baade
Carboxylbrinten og Imidbrinten er basiske. Ved Kogning med Barytvand
spaltes Alloxansyre til Urinstof og Mesoxalsyre, hvilken sidste først frem-
stilledes saaledes (S. 122). Medens Alloxan ved Reduktion med Tinchlorure
i Kulden giver Alloxantin, reduceres det i Varmen til:
Dialursyre, qq)CH(OH) (Tartronurinstof), ganske som Me-
soxalsyre ved Reduktion giver Tartronsyre. Dialursyre er krystallinsk og
i temmelig letopløselig, men danner tungtopløselige Alkalisalte. Den iltes
let til Alloxan, som da straks forener sig med en anden Del af Dialursyren
til det tungtopløselige Alloxantin, der ogsaa udskiller sig, naar man blander
koncentrerede Opløsninger af Alloxan og Dialursyre:
pn/NH.COxr/OH , HOXP/CO.NHxpn _
gu'NH.CO'g'OH + H?lACO.NH?GU “
_ Aloxan Dialursyre
„ _ /OH HOX
H2O -j- pø/NH.CCkp/__________\q>CO.NHvqq
gu\\'H.CO'g G'CO.NH'bU
Alloxantin
Alloxantin, der, som man vil se, forholder sig til Alloxan som
Pinakon til Acetone (S. 76 n)), dannes ogsaa ved at ilte Urinsyre med ikke
for stærk Salpetersyre. Med Ammoniak giver det under bestemte Forhold
det krystallinske, prægtigt røde, i reflekteret Lys grønne Murexid, hvis
Dannelse tjener som Reaktion paa Urinsyre. Det antages at opstaa ved,
at to At. Brint i 1 Mol. NH3 med de to OH i Alloxantin danner Vand,
medens den tilbageblivende Imidgruppe forener de to Alloxanrester.
Som et Eksempel paa Diureid skal nævnes Glyoxylsyrens (S. 268)
Diureid,
Allantoin. C4H0N4O3. Det forekommer i Urinen af nyfødte Børn og
Spædekalve og i Koens Allantoisvædske. Af denne sidste faas det ligefrem
ved Inddampning og Afkøling, idet de fremmede Stoffer forblive opløste.
Det fremstilles lettest ved at ilte Urinsyre i kold alkalisk Opløsning med
> den efter Ligningen: C5H4N4O3 -f- H2O -|- O = CO2 C4H6N4O3 nødven-
dige Mængde Kaliumpermanganat; man filtrerer straks, overmætter med
Eddikesyre og lader Vædsken staa hen til Krystallisation. Syntetisk kan
Allantoin fremstilles ved at ophede 1 Del Glyoxylsyre og 2 Dele Urinstof
i længere Tid til 100°, udtrække med kogende Vinaand og omkrystallisere