Lærebog I Organisk Kemi

Forfatter: S. M. JØRGENSEN

År: 1906

Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL

Sted: KØBENHAVN

Udgave: 2. UDGAVE

Sider: 584

UDK: 547 (022)

DR S. M. JØRGENSEN

PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET

ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 618 Forrige Næste
489 CHg.C. CH2.CH2.CH og Ozonidet en CH.CH2.CH2.C.CH3 Polymer af ch3.g.ch2.ch2.ch <1 l> ch.ch2ch2.c.ch3 som spaltes til: ch3.co.ch2.ch2.cho Lævulinsyrealdehyd og 0:0---------0:0 CH.CH2.CH2.C.CH3 Overilte af Lævulinsyrealdehyd Oveiiltet kan ved videre Behandling med Vanddamp, idet det omsætter sig med 1 Mol. Vand, sønderdeles til Brintoverilte og Lævulinsyre. Størrelsen af Kautschukmolekulet kendes ikke, men Polymeriseringen synes at maatte ske ved en løs Addition af de enkelte Terpenmolekuler. Ellers vilde den lette Sønderdeling med Ozon vanskelig kunne tænkes. Kautschuk er derfor ganske sikkert en Kombination af Molekuler C6H8, men ikke af Iso- prenmolekuler. Naar Isopren dannes ved Destillation af Kautschuk, maa der ske en Omlejring: CH3 . C . CHa . CH2|CH CH3.C.CH:CH2 CH.|CH2.CH2.C.CH3 = CH2 CH2 1........; + CH2:CH.C.CH3 2 Mol. Isopren Naar Kautschuk æltes med Svovl ved c. 60° og derpaa op- varmes, eller det bringes i smeltet Svovl ved 150°, eller det i tynde Lag dyppes i en Opløsning af Chlorsvovl i Svovlkulstof eller Benzol og derpaa hurtig tørres, optager det 10—15 % Svovl. Det kaldes da vulkaniseret Kautschuk og har helt andre Egenskaber, navnlig bevarer det sin Elasticitet mellem — 20° og + 180°. Men det kan optage endnu mere Svovl (40—50 °/0) og bliver derved til en hornagtig Masse, Ebonit. Det ikke vulkaniserede Kautschuk bruges til Viskelæder, Snore, Rør og ved Fabrikation afvandtætte Tøjer; det vulkaniserede til Propper. Gas- od Vandledningsrør, Sprøjteslanger, Hjulringe, Vognfjedre. Valser, luft- og vandtætte Kar o. m. a.; Ebonit finder Anven- delse til alle Genstande, der tidligere alene fremstilledes af Horn eller Fiskeben. Guttapercha1), faas paa lignende Maade som Kautschuk, Egenlig Getah pertsja = Mælkesaft fra Sumatra. Bragtes til Europa 1843.