Lærebog I Organisk Kemi
Forfatter: S. M. JØRGENSEN
År: 1906
Forlag: G. E. C. GAD’S UNIVERSITETSBOGHANDEL
Sted: KØBENHAVN
Udgave: 2. UDGAVE
Sider: 584
UDK: 547 (022)
DR S. M. JØRGENSEN
PROFESSOR I KEMI VED UNIVERSITETET
ANDEN OMARBEJDEDE UDGAVE
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
489
CHg.C. CH2.CH2.CH og Ozonidet en
CH.CH2.CH2.C.CH3 Polymer af
ch3.g.ch2.ch2.ch
<1 l>
ch.ch2ch2.c.ch3
som spaltes til:
ch3.co.ch2.ch2.cho
Lævulinsyrealdehyd
og
0:0---------0:0
CH.CH2.CH2.C.CH3
Overilte af Lævulinsyrealdehyd
Oveiiltet kan ved videre Behandling med Vanddamp, idet det omsætter sig
med 1 Mol. Vand, sønderdeles til Brintoverilte og Lævulinsyre. Størrelsen af
Kautschukmolekulet kendes ikke, men Polymeriseringen synes at maatte
ske ved en løs Addition af de enkelte Terpenmolekuler. Ellers vilde
den lette Sønderdeling med Ozon vanskelig kunne tænkes. Kautschuk er
derfor ganske sikkert en Kombination af Molekuler C6H8, men ikke af Iso-
prenmolekuler. Naar Isopren dannes ved Destillation af Kautschuk, maa
der ske en Omlejring:
CH3 . C . CHa . CH2|CH CH3.C.CH:CH2
CH.|CH2.CH2.C.CH3 = CH2 CH2
1........; + CH2:CH.C.CH3
2 Mol. Isopren
Naar Kautschuk æltes med Svovl ved c. 60° og derpaa op-
varmes, eller det bringes i smeltet Svovl ved 150°, eller det i
tynde Lag dyppes i en Opløsning af Chlorsvovl i Svovlkulstof
eller Benzol og derpaa hurtig tørres, optager det 10—15 % Svovl.
Det kaldes da vulkaniseret Kautschuk og har helt andre
Egenskaber, navnlig bevarer det sin Elasticitet mellem — 20°
og + 180°. Men det kan optage endnu mere Svovl (40—50 °/0)
og bliver derved til en hornagtig Masse, Ebonit. Det ikke
vulkaniserede Kautschuk bruges til Viskelæder, Snore, Rør og
ved Fabrikation afvandtætte Tøjer; det vulkaniserede til Propper.
Gas- od Vandledningsrør, Sprøjteslanger, Hjulringe, Vognfjedre.
Valser, luft- og vandtætte Kar o. m. a.; Ebonit finder Anven-
delse til alle Genstande, der tidligere alene fremstilledes af Horn
eller Fiskeben.
Guttapercha1), faas paa lignende Maade som Kautschuk,
Egenlig Getah pertsja = Mælkesaft fra Sumatra. Bragtes til
Europa 1843.