Lærebog I Organisk Kemi

552 globin og Hæmoglobin saa godt som kvantitativt i de to Hoved- bestanddel, Globin, der udgør ca. 94°/0, og den farvegivende Gruppe, henholdsvis Hæmatin og Hæmochromogen, der udgør 4l/2°/0 af Molekulet1). Globin2) kan fremstilles saaledes af en sallfri Oxyhæmoglobin- opløsning. En meget ringe Mængde svag Saltsyre udskiller et fnugget, brunt Bundfald, som opløses paany ved Tilsætning af lidt mere Syre. Til denne brune Opløsning, der indeholder saltsurt Globin og Hæmatin, men intet Oxyhæmoglobin, sættes J/5 Rf- Alkohol og derpaa Æther, hvis Alængde afpasses saaledes, ‘at det hele ved Rystning danner to Lag: øverst en ætherisk Opløsning af Hæmatin og nederst en vandig-alkoholisk, svagt brungul Opløsning af saltsurt Globin. Af denne sidste kan Globinet fældes ved Neutralisation med Ammoniak som et svagt gulligt, fnugget Bundfald, der efter Frafiltrering og Vaskning med Vand kan renses ved Opløsning i Eddikesyre og fornyet Fældning med Ammoniak. Globin er, kvantitativt set, Blodets vigtigste Proteinstof. Det udgør omtrent 13°/0 af Blodets Vægt, medens Serumalbumin, Serumglobulin og Fibrinogen tilsammen kun udgør c. 41/2°/o- Det forholder sig væsenlig som et Histon. Det indeholder kun O,4°/o Svovl, men 16,9°/0 Kvælstof og giver ved Syrespaltning rigelig Hexonbaser, især Histidin (11%) og ikke mindre end 3O°/o Leucin3). Hæmatin isoleres sædvanlig i Form af Chloridet, det s. k. Hæmin, der maa opfattes som Hæmatin, hvori en Hydroxyl- gruppe er ombyttet med et Chloratom. Hæmatinchlorid frem- stilles ved Opvarmning af Oxyhæmoglobin med Alkohol eller Amylalkohol og Saltsyre og udskiller sig ved Afkøling som mikroskopiske, brune Tavler (Teichmann’ske Krystaller4); de kan ogsaa fremstilles direkte af Blod, og deres Dannelse be- nyttes ofte til Paavisning af Blod. Efter Tilsætning af ganske lidt Kogsalt indtørres Blodet paa et Objekt- glas (foreligger en tør Blodplet, skilles den saa godt som muligt fra vedhængende Tøjtrevler o. 1. og rives sammen med lidt Kogsalt), derefter vædes med Iseddike, og Dækglasset lægges paa. Ved forsigtig Opvarmning, uden at Iseddiken kommer i Kog, dannes Hæmatinchlorid, der ved Af- køling udskilles krystallinsk og under Mikroskopet viser sig som sorte- biune eller næsten sorte Krystaller af forskelligt Udseende, deriblandt ogsaa de karakteristiske Tavler. 2) Lawrow: Z. phl. Ch. 26, 343 (1898). 2) Fr. N. Schulz; Ib. 24, 449 (1898). 3) Abderhalden. Ib. 37, 493 (1903). 4) Teichmann. Zeitschr. f. rationelle Med. N. F. 3, 375 (1853). Hoppe-Seyler. Virch. 29, 233 (1864).