Lærebog I Organisk Kemi

38 G. Geometrisk Isomeri. Medens de udviklede stereokemiske Anskuelser støttes af en Mængde Fakta og har vundet almindelig Tilslutning, har en anden geometrisk Konsekvens af den Opfattelse, at Kulstoffets 4 Valenser virker i Hjørnerne af et regulært Tetraeder, mødt adskillig Modstand. Den er oprindelig fremsat af van’tHoff1) men især udviklet af Wisliscenus2), og den gaar ud paa, at betragte Dobbeltbindingen som beroende paa, at to Kulstof- atomer er forbundne ved en Kant. Tænkes de to resterende Valenser i de to Tetraedre for- bundne med Radikalerne a og b, saa kan disse være fordelte paa to Maader paa begge Sider af et Plan lagt gennem den fælles Kant og lodret paa Kanterne a b. Denne noget massive Opfattelsesmaade kan ogsaa udtrykkes i almindelige Formler, naar man betragter de to dobbeltbundne Kulstofatomer som en Slags Ring f. Eks.: COOH-C-H H-C-COOH Fum arsyre (Transform) H-C-COOH H-C-COOH Maleinsyre (Cisform) Forholdet bliver altsaa en egen Slags relativ Stedsisomeri. Der er i Virkeligheden ikke faa Isomerier, som vi for Øjeblikket ikke godt kan forklare paa anden Maade. Den vigtigste er Fu- marsyrens Isomeri med Maleinsyre (S. 140). Man plejer derfor ogsaa for andre Forbindelser, der viser denne Art af Isomeri, at skelne mellem den fumaroide og den mal ein oide Form. Paa lignende Maade har man3) opfattet en Del Forbindelser x) La chimie dans l’espace. 2) Geometrische Isomerie org. Verbind. Leipzig. 1887; Ber. 20, Ref. 448. 3) Hantzsch og Werner. Ber. 28, 11; 24, 3511; 25,2164. V. Meyer ib. 23,567 (1890).