Lærebog I Organisk Kemi

53 Opløsningen ikke mere fælder Ferridsalte1), eller end lettere ved at behandle en Opløsning af 1 Mol. Ferrocyankalium med 1 At. Brom: II III K4FeCy6 4- Br = K3FeCy6 + KBr. Ferridcyankalium krystalliserer i store, røde, monokline Pris- mer, isomorft med Koboltidcyankalium (S. 48) og med de ana- logt sammensatte Salte, Chromid- og Manganidcyankalium2). Det er let opløseligt i koldt og endnu lettere i varmt Vand, men uopløseligt i Vinaand. Den vandige Opløsning er brunliggrøn. Af reducerende Stoffer omdannes det, især ved Tilstedeværelse af Alkalier, let til Ferrocyankalium og virker derfor som et kraftigt Iltningsmiddel, idet K3FeCy6 + KOH = K4FeCy6 + OH og Hydroxylet in statu nasc. virker paa det let iltelige Stof. Saa- ledes iltes Svovlbrinte til Vand og Svovl, svovlsyrlige Salte til svovlsure, Chromidsalte til chromsure Salte, Blyilte til Blyover- ilte, Manganforilte til Manganoverilte osv. Med Ferridsalte giver Ferridcyankalium i Alm. intet Bund- fald, men Vædsken farves mørkebrun. Ferrosalte forholder sig derimod paa lignende Maade som andre letiltelige Stoffer, idet de reducerer Ferridcyanforbindelsen til en Ferrocyanforbindelse, og selv iltes til Ferridsalte. Sættes saaledes en tveiltefri Ferro- saltopløsning til et stort Overskud af Ferridcyankalium, saa dan- nes opløseligt Berlinerblaat, i alle Henseender identisk med det ovenfor beskrevne3): K 1 K3FeCy6 + FeCl2 = 2KC1 + m } FeCy6 Fe I Anvendes Overskud af Ferrosaltet, dannes uopløseligt Ber- linerblaat: II Kl Fe 1 2 In J FeCy6 + FeCl2 = 2 KG1 + m [ (FeCy6)2 Fe ‘ Fe2 J J) L. Gmelin. Schw. 34, 325 (1822). 2) O. T. Christensen. J. pr, Ch. [2] 31, 163 (1885). s) Skraup. W. Ak. B. 74, II, 313 (1876). K. A. Hofmann. A. 337, 1 (1905).