Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

VIII Indholdsfortegnelse. Side Kildefinderen Paramelle. Kilderne i Sahara skyldes ligeledes kun Nedbøren. Rengnfald i Sahara. Skovenes Betydning. Vildbækken og dens Rasen....................................................... 229. 2. De forskjellige Arter Kilder. Kilder, opstaaede af Floder. Kilder, op- staaede af forsvindende Floder. Kilder fra højt liggende Søer. Kilder fra Isbræerne. Bjærgkilder. Kilder fra Dybet............................ 252. 3. Artesiske Brønde. Vandførende Lag. Artesiske Brøndboringer i Old- tiden. Brøndboringer i Sahara. Brøndene i Modena. Les Frais Puits. Ebbe og Flod i artesiske Brønde. Grenelle-Brønden. Den dybeste artesiske Brønd. Gasbrønde. Stenoljekilder i Amerika, Evropa og ved Baku............................................................ 255. 4. Periodiske og hvilende Kilder. Majbrønde (Hungerkilder). Intermitterende (hvilende) Kilder. Les estavelles (Overskudskilderne) i Languedoc. Forklaringen paa periodiske Kilders Fremkomst........................... 267. 5. Kildernes Temperatur. Kildernes Gjennemsnitsvarme stiger med Dybden. Bjærgkilderne. Kolde og varme Kilder. Thermer. Langsomt afkølede Thermer............................................................... 271. 6. Hede Springkilder eller Sprudlere. Geyser. Strokr. New-Zealands Geysere. Vaikatofloden.Rotomah.ana Yellowstoneflodens Geysere. Bunsens Theori om Geysere............................................................. 274. 7. Mineralske Kilder. Deres Oprindelse. De Masser af faste Stoffer, disse Kilder bringe for Dagen. Sundhedskilder, almindelige, alkaliske og alkalisk-muriatiske. Glaubersaltkilder. Jærnkilder. Kogsaltkilder. Bittervandskilder. Svovlkilder. Kalkkilder. Pont-natif de St. Allyre. Pambuk-Kalissi eller Bomuldskastellet ved Smyrna. Forstenende Kilder og Floder. Travertin.................................................. 288. 8. Underjordiske Vandløb. Huler. De skyldes Erosion. Drypstensdannelser. Gailenreutherhulen. Hulerne i Rauhe-Alb. Reindeln. Karsten. Dollinerne. Adelsbergergrotten. Zirknitzersøen. Nors-Sø i Thy. Baumannshulen. Dechenhulen. De mähriske Huler. Igritzer-Hulen. Englands Huler. Mamuthhulen. Hulernes Betydning i geologisk Henseende. Viktoria- hulen i Yorkshire....................................................... 295. 9. Floderne. Strømme. Hoved- og Bifloder. Vanskeligheder ved Be- stemmelsen her af....................................................... 317. 10. Flodernes Strøinudvikling og Vandrlgdoiu. Oceaniske og kontinentale Floder. Steppefloder og Kystfloder. Bifurkation eller Gaffeldeling. Afvandingsegn eller Vandomraade Længdeangivelser. Amazonflodens Vælde. Kongefloden. Forskjellige Floders Vandmængde..................... 319. 11. Flodernes periodiske Stigning og Oversvømmelse. Flomtiden. Nilen. Va- dierne i Saharas Omegn. Amazonfloden i Flomtiden. Mississippi i Flomtiden. Betydning af Skovenes Ødelæggelse. Theissflodens Flom. Szegedins Ødelæggelse................................................... 327. 12 Flodernes øvre Løb. Erosionen. Vandfald. Vildbækkenes Ødelæggelser. Simentofloden ved Ætna. Taminakløften. Exempel paa Erosionens Virkninger. Himalaja. Alperne i Provenge og Dauphiné. Tosafaldet. Staubbach. Gieszbach. Rhinfaldet ved Laufen. Gavarniefaldene. De norske Vandfald (Rjukan og Vöringfos, Høne- ogSarpfossen). Troil-