Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Akkumulatoren og Hydraen. 85 Fig. 28. Hydraen. været tilstrækkelige til de fleste Lodninger, da de ere stærke nok til at udholde Lodlinens og Loddets Vægt uden at strække sig og dog elastiske nok til at strække sig hurtig i Overensstemmelse med Skibets Bevægelser. Akkumulatorens største Nytte er at forhindre pludselige Ryk fra at stramme Lodlinen over dens Evne. Rykket overføres nemlig fra Linen til Akkumulatoren, som ved at give efter ophæver dets skadelige Virkning. I den nederste Ende af Akkumulatorstrimlerne, som holdes adskilte fra hverandre ved at føres gjennem Huller i en cirkel- rund Træskive, er en Blok befæstet, og gjennem denne føres Lodlinen. Linens Ende gjøres derpaa fast til Loddeapparatet, til hvilket saa mange Jærnvægte ere befæstede, som udfordres for at sænke det hurtig. Et kort Stykke over Loddeapparatet befæstes „Øseflasken“ og, derover et Dybsø-Thermometer. „To Slags Loddeapparatet kom til Anvendelse under Toget. I Begyndelsen benyttedes den saakaldte „Hydra“, der bestaar af et Messingrør paa P/3 Tommes Tværmaal og 42 Tommers Længde; ved den nederste Ende er der en Sommerfugleventil, og op af den øverste Ende rager en Stang paa 30 Tommers Længde, der kan skydes op og ned i Røret. Paa dennes øverste Ende findes en lille Dup og en Fjer, som naar ud til Enden af Duppen, saa længe der intet Tryk hviler paa Fjeren. Til Stangen ere Vægte befæstede, som ved Fjerens Hjælp kastes af, saa snart Apparatet naar Bunden; dette sker paa følgende Maade: Vægtene ere af Støbejærn og veje 100 Pund hver; de ere af cylin- drisk Form og i Midten gjennemborede af et Hul. Gjennem dette Hul stikkes Stangen, og der tages saa mange Vægte, som anses for nødvendige — i Alminde- lighed en for hver 1000, Favne. Under den nederste Vægt skydes en lille Jærnring paa Stangen; til denne fæstes en Jærntraad paa omtrent 12 Fods Længde, Traadens Ender sammenknyttes, og den ophænges over Duppen. Naar Stangen da ' løftes, komme Vægtene til at hvile paa Jærnringen, som bæres oppe af Jærntraaden; Loddernes hele Vægt hviler altsaa paa Duppen, hvorpaa Traaden er ophængt; derved trykkes Fjeren til- Ring be-