Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Temperatur-Maalinger. 89
*
i Lodderørets Hulrum optagne Dynd undersøges for at bestemme
Havbundens Natur; de indvundne Prøver blive senere tørrede og
gjemtc paa Flasker.
„Naar Lodskuddet er taget, og Linen halet om Bord, skrides
der til Undersøgelse af Havets Temperatur fra Overfladen til
Bunden. Dette sker ved at befæste Thermometre med lige store
Mellemrum paa Lodlinen; et Blylocl paa et Centners Vægt, det
saakaldte „BægerlocT, befæstes til samme for at holde
Linen lodret. Lige over Bægerloclclet fastgjøres et Fig. 32.
Thermometer, Linen fires clerpaa 100 Favne af, hvorpaa
et nyt. Thermometer befæstes til den, og Linen sænkes »
clerpaa til 200 Favnes Dybde og saa fremdeles, idet der | g
fastgjøres Thermometre ved hvert 100-Favnemærke, ll|
indtil 6—8 Stykker ere fastgjorte og Linen er løben ud 1li
til den bestemte Dybde, f. Ex. 1500 Favne; den standses 11 |
derpaa og lades i Ro i nogle Minutter, indtil Tempera- | | i
turen paa de forskjellige Dybder kan antages at have | |
indvirket paa Thermometrene. Linen hales mi ind; IRB
efterhaanden som hvert Thermometer naar Lodde-Plat-
formen, gjøres det løs, og Resultatet aflæses omhyggelig. w
Derpaa maaler man paa samme Maade Temperaturen v
fra Overfladen til de 700 Favnes Dybde. Undertiden Bæger-
antages det endog for nødvendigt at tage Temperaturer loddet,
for hver tiende Favn fra Overfladen til 200 Favnes
Dybde og for hver halvtredsindstyvende Favn indtil 600 eller 700
Favnes Dybde; til denne Art Undersøgelser udkræves naturligvis
betydelig mere Tid.“
Næsten samtidig med „Challenger“ undersøgte den ameri-
kanske Damper „Tuscarora“ under Kaptejn Belknap den nord-
lige Del af det stille Hav, og den preussiske Korvet „Gazelle“
under Kaptejn v. Schleinitz gik ud til Kerguelen-0 (indiske Ocean),
hvor Medlemmerne af den astronomiske Expedition skulde iagttage
Venus’s Gang forbi Solen (9de Dcbr. 1874). Efter at dette var
sket, krydsede „Gazelle" det indiske Hav, gik nord om Ny-Guinea
og Avstralien, vendte sig derpaa til Magalhåes-Strædet og kom til-
bage efter næsten to Aars Fraværelse. Paa den hele Rejse blev
der med de bedste Apparater taget Dybsø-Lodninger, som gave
vigtige Resultater. Af Betydning er det, at „Challenger“s, „Tusca-