Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Temperatur-Maalinger. 89 * i Lodderørets Hulrum optagne Dynd undersøges for at bestemme Havbundens Natur; de indvundne Prøver blive senere tørrede og gjemtc paa Flasker. „Naar Lodskuddet er taget, og Linen halet om Bord, skrides der til Undersøgelse af Havets Temperatur fra Overfladen til Bunden. Dette sker ved at befæste Thermometre med lige store Mellemrum paa Lodlinen; et Blylocl paa et Centners Vægt, det saakaldte „BægerlocT, befæstes til samme for at holde Linen lodret. Lige over Bægerloclclet fastgjøres et Fig. 32. Thermometer, Linen fires clerpaa 100 Favne af, hvorpaa et nyt. Thermometer befæstes til den, og Linen sænkes » clerpaa til 200 Favnes Dybde og saa fremdeles, idet der | g fastgjøres Thermometre ved hvert 100-Favnemærke, ll| indtil 6—8 Stykker ere fastgjorte og Linen er løben ud 1li til den bestemte Dybde, f. Ex. 1500 Favne; den standses 11 | derpaa og lades i Ro i nogle Minutter, indtil Tempera- | | i turen paa de forskjellige Dybder kan antages at have | | indvirket paa Thermometrene. Linen hales mi ind; IRB efterhaanden som hvert Thermometer naar Lodde-Plat- formen, gjøres det løs, og Resultatet aflæses omhyggelig. w Derpaa maaler man paa samme Maade Temperaturen v fra Overfladen til de 700 Favnes Dybde. Undertiden Bæger- antages det endog for nødvendigt at tage Temperaturer loddet, for hver tiende Favn fra Overfladen til 200 Favnes Dybde og for hver halvtredsindstyvende Favn indtil 600 eller 700 Favnes Dybde; til denne Art Undersøgelser udkræves naturligvis betydelig mere Tid.“ Næsten samtidig med „Challenger“ undersøgte den ameri- kanske Damper „Tuscarora“ under Kaptejn Belknap den nord- lige Del af det stille Hav, og den preussiske Korvet „Gazelle“ under Kaptejn v. Schleinitz gik ud til Kerguelen-0 (indiske Ocean), hvor Medlemmerne af den astronomiske Expedition skulde iagttage Venus’s Gang forbi Solen (9de Dcbr. 1874). Efter at dette var sket, krydsede „Gazelle" det indiske Hav, gik nord om Ny-Guinea og Avstralien, vendte sig derpaa til Magalhåes-Strædet og kom til- bage efter næsten to Aars Fraværelse. Paa den hele Rejse blev der med de bedste Apparater taget Dybsø-Lodninger, som gave vigtige Resultater. Af Betydning er det, at „Challenger“s, „Tusca-