Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
90 Havets Dybder og Havbunden. rora“s og „Gazelle“s Ruter gjentagne Gange krydse hverandre, hvorved de fundne Resultater vinde i Sikkerhed. Af senere Expeditioner bør særlig fremhæves den norske paa „Vöringen“, fra 1876—79 (hver Sommer), og de danske med Orlogsskonnerterne „Fylla“ (1877 og 78) og „Ingolf" (1879), hvis Undersøgelser have paavist Atlanterhavets og det nordlige Ishavs Afgrænsning mod hinanden og saaledes givet os en Nøgle til at fatte det nordlige Atlanterhavs forholdsvis høje Temperatur og derigjennem Evropas i klimatisk Henseende saa gunstige Stilling.*) Af ældre Dybsø-Maalinger har man hyppigst anført Kaptejn Denhams; han fandt nemlig den 30te Oktober 1851. i det atlan- tiske Ocean mellem Øen Tristan d’Acunha og La Plataflodens Munding (370' sy dl. Br. og 370 vesti. L. for Greenwich) en Dybde af 44 925 danske Fod; dog gik Linen itu ved Indvindingen. Løjt- nant Parker fandt i Nærheden endogsaa 48 430 Fod eller over 2 danske Mil; men hverken Parkers eller Denhams Maalinger ere paalidelige. Den største for Tiden bekjendte Dybde overstiger ikke 27 125 Fod, .blev loddet af „Tuscarora“ og ligger 125 Mil øst for Jesso ved Vestranden af Kuro-Sivostrømmen (44° 55 ‘ n. Br. og 152° 26' østl. L. for Greenwich).**) Ogsaa „Challenger“ har i den vestlige Del af det store Ocean fundet tilsvarende Dybder, og denne Del af Verdenshavet tør derfor anses for den dybeste. Som man ser, naar den største maalte Dybde ikke ganske den højeste Bjærg- tinde, thi Mount Everest i Himalaja ligger 28 16G Fod over Havet. Den største Dybde i det indiske Ocean er 17 600 Fod, ligger midt mellem Avstralfastlandet og Øen Java (16° 11' sydi. Br. og 117° 32' østl. L.) og blev 1875 loddet af „Grazelle“. Den største * ) Jfr. Prof. H. Mohn: Dybde- og Varmeforholdene mellem Nordvest- Evropa og Grønland. Dansk geografisk Tidsskrift I, 80—87; — Kapt. N. Hoffmeyer: Havets Strømninger under Island. Dansk geografisk Tids- skrift II, 88—98; — Premierløjtn. F. Bardenfleth: Dybvands-Under- søgelser i Havet omkring Island. Dansk geografisk Tidsskrift III, 42—47; — Kapt. Ä. Mourier: Ingolfs Expedition i Danmarksstrædet 1879. Dansk geografisk Tidsskrift IV, 47—60. * ) Syd for New-Foundland skulle amerikanske Maalinger nylig have paavist Dybder paa l1/,, geogr. Mil.