Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
92 Havets Dybder og Havbunden. imellem. Der gives meget störe Ocean-Bækkener, hvis Bund ere fuldkommen flade, og der gives andre, som kunne opvise bratte Skraaninger; der gives undersøiske Bjærgstrøg, som der gives undersøiske Dale og Udhulninger. Vi maa dog rigtignok tilføje, at man i Havets Afgrunde ikke har gjenfundet vore bratte Alpetinder, men at selv de stejleste Brinker røbe en vis, jævn Skraaning. Den Nivellering af Havbunden mellem Irland og New-Foundland, som gik forud for Lægningen af det første atlantiske Kabel, godt- gjorde, at Oceanets Bund paa. en Strækning af mere end 350 Mil er fuldkommen flad; de her for Haanden værende Ujævnheder ere fuldkommen forsvindende, og navnlig gives sammesteds ingen bratte Fald, men Sletten synes i saa høj en Grad vandret, at man, hvis den var tør, her vilde kunne anlægge en Jærnbane med de mindst mulige Vanskeligheder. Denne Atlanterhavets undersøiske Slette begynder clog ingenlunde lige ved den evropæiske Kyst, men først hinsides-det bratte Fald vest for Irland, vi allerede oven for have berørt. Dette Fald betegner den sande Grænse for vor Verdensdel mod Oceanet, og det er ejendommeligt, at ingen anden Verdensdel har et saa lidet dybt, undersøisk Forland som vor Verdensdel. Det atlantiske Oceans midterste Del udviser en undersøisk Højslette, som ligger mellem 6—12 000 Fod under Havfladen og paa en mærkværdig Maacle gjentager- Oceanets almindelige /S-formige Skikkelse; paa denne Højslette ligge de vulkanske Azorer, de ligeledes vulkanske St. Paulsklipper og Øen Ascension, tilstrække- lige Beviser ‘paa, at de undersøiske Ildmasser ikke lielt tilfældig brøde frem over hins Ophøjning. Mod Nord ligge alle de britiske Øer, Shetland iberegnet, paa en Banke, der ingensteds ligger under 100 Favnes Dybde. Denne britiske Banke begrænses mod Nordvest af Færø-Shetlandsrenden, som naar ca. 600 Favnes Dybde; men derpaa følge Færøerne, som ved en bred undersøisk Ryg paa 1500 Fods Dybde forbindes med Island, og fra den nord- vestlige Del af denne store 0 fører atter en undersøisk Ryg med Iføjst 1800 Fods Dybde over til Grønlands Østkyst. Det er saa- ledes ikke usandsynligt, at der i en tidligere Periode af Jordens Udviklingshistorie har existeret en Landforbindelse mellem Evropa og Nordamerika; men vi maa clog ligefuldt ogsaä her fastholde, hvad der ikke nok som kan fremhæves, at i det Hele og Store var