Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
Havets Dybder og Havbunden.
ere Anskuelserne endnu meget stridige, men det synes dog ikke
at være en Opløsning af Globigerinadyndet, men at have et
uorganisk Udspring. De vulkanske Brudstykker, som pletvis
dække det atlantiske Oceans Bund, skyldes sikkerlig undersøiske
Eruptioner; kun den mindste Del kan hidrøre fra Fastlandet og
være kommen ud i det aabne Havs tavse Dybder. Dette er
allerede i og for sig indlysende, naar man betænker, at der paa
Havbunden maa herske en Ro, der ikke det fjærneste kan lignes
med Bevægelsen i Flodernes Leje. Hvad skulde vel have væltet
disse Stenmasser Hundreder af Mil hen over Havbunden? En
yderligere Grund til at benægte dette, ligger i den Kjendsgjerning,
at Fastlandets Brudstykker stadig kun findes spredte i et smalt
Bælte langs Kysterne. Blot den fine Slik og Dyndet, som en rum
Tid bliver svævende i Vandet, føres langt ud paa Havet, hvor det
meddeler Vandets øvre Lag hin karakteristiske Farve og lidt efter
lidt, undertiden sikkert først efter meget lange Tider, synker til
Bunds. Ogsaa Dana finder det utvivlsomt, at Brudstykkerne fra
Kysterne aldrig foretage lange Rejser, men stadig af Bølgerne
igjen slynges op paa Stranden. Vi kunne heraf slutte, at det
Materiale, hvoraf Kontinenterne ere opbyggede, stedse vil for-
blive, hvor det hører hjemme, at t. Ex. aldrig Arherikas Sten-
masser have bidraget til at danne Evropas Jordbund eller om-
vendt. Som en evig nevtral Magt skiller Oceanet de mægtige
Fastlandsmasser fra hinanden, og hvad der undslipper disse, op-
tager det i sig og giver det ikke mere fra sig. Findes saaledes
imidlertid Stenbrokkerne overvejende spredte over Havbunden i et
smalt Randbælte, som er mere eller mindre parallelt med Kysterne,
stammer det dybe Havs Dynd muligvis nok fra Fastlandenes Indre.
Smaadele, som nu til Dags hvile rolig Tusender af Fod dybt ude
i Atlanterhavets Midte, kunne muligvis i fjærneste Tider have
hvilet lige saa mange Tusender over Havfladen oppe paa Andes-
bjærgenes Skraaninger; men de Lavabrokker, som nu til Dags
hvile Side om Side med Dynclpartiklerne, have haft deres Op-
rindelse ikke langt fra deres nuværende Hvilested.
Med Hensyn til sine Dybdeforhold frembyder det store Ocean
Forhold, som ere vidt forskjellige fra Atlanterhavets. Naar vi lægge
en Storcirkel omkring Jorden i Retning fra Chiles Kyst hen imod
de japanske Øer, vil denne Cirkel dele det store Verdenshav i tvende