Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
X
Indholdsfortegnelse.
Side
wins Theori. Indvendinger herimod. Atollerne rimeligvis byggede paa
paa underjordiske Højdedrag. Andre Planter og Dyr berede Grunden
for de revbyggende Koraller. Atollerne dannes ved Bølgebruddet.
Kalkbj ærgene.....................................-............. 427.
5. Lavland. — Heder. — Tundraer. — Stepper. De amerikanske Lavlande,
Mississippidalen, Prairierne, Selvas, Lianos og Pampas. De evropæiske
Sand- og Hedestrækninger. Les Landes, Campmen, Luneburgerheden.
De jyske Hedebakker og Hedesletter. Den nordtyske Slette. De
ungarske Puster. Tundraerne. De russiske Stepper.................... 449.
Ørkener. Gobi med dens Randbjærge. Disses Betydning for Ørken-
dannelsen. Sahara. Sandet hidrører især fra Bjærgenes Forvitring.
Zeugerne. De stærke Spring i Temperaturen. Den algerienske Sahara.
Hamadaerne. Ørkendannelsen fortsættes i vor Tid. Saltets Forekomst. 457.
7. Højsletter og Bjærgiuasser. Bjærgmassernes Fremkomst. Skyldes muligvis
Jordskorpens Sammentrækning. Undersøgelser fra Alperne. Terrasse-
lande. Mellem- og Højbjærge. Bjærgkjæder og Bjærgmasser. Bjærg-
tinder. Daldannelsen. Bjærgskred. Katastrofen ved Goldau. Norske
Jordfald eller Elvebrud............................................. 470.
8. Suelinjen. — Laviner. — Isbræer. Snegrænsen. Støvlaviner og Grund-
laviner. Formen. Bræis. Isbræen og dens Spalter, Isgærder eller
Moræner. Overflade- og Bundmoræner. Jøkelborde. Jordpyramider.
Isbræernes Tilbagevigning. Bræernes Omfang i Alperne. De norske
Bræer. De islandske Bræer. Grønland................................. 481.
9. Bræernes tidligere Udsh’ækning. — Istiden. Spor af Bræernes Gang. Vandre-
blokkene. De nordiske Vandreblokke og den skandinaviske Istid.
Brasiliens formentlige Istid. Aarsagen kan ikke søges i Solens Ud-
straaling. Theorien om Jævndøgnspunkternes Forskydning. Schmicks
Theori. Lyells Forklaring........................................... 501.
10. Jordskjælv. Jordoverfladen altid i Bevægelse. Lodrette og bølge-
formige Stød. Jordskjælvene 1783. De i’otatoriske Jordskjælv. Jord-
skjælvsbølgens Hurtighed. Lineære Jordskjælv. Jordskjælvet i Ca-
racas. Det sydamerikanska Jordskjælv 1868. Guanajuatos underjordiske
Brølen. Havets Oprør. Forbud paa Jordskjælv. Aarsagen. Hum-
boldts Hypothese om Dampene, som udvikles ved den indre Jordvarme.
Maanens og Solens Betydning. Falbs Hypothese. Hørnes’s Kritik
over samme. Jordskjælv skyldes Sammenstyrtninger, have en vulkansk
Oprindelse eller ere tektoniske. Jordskjælvet paa Chios 1881........ 511.
11. Den indre Jordvarme. Varmens daglige, og aarlige Gang i Overfladen.
Den evig frosne Jord. Vaimens Tilvæxt mod Dybet. De geothermiske
Trins Uregelmæssighed. Tilværelsen af den ildglødende flydende
Jordkjærne ikke bevist Kilden til den indre Jordvarme................ 537.
12. De vulkanske Fremtoninger. — Hypotheser om Vulkanismens Oprindelse.
Brændende Kullag. De meget forskjellige Hypotheser. Vulkanismen
skyldes muligvis kemiske Processer.................................. 542.
13. Vulkanernes geografiske Udbredelse. — Central- og Rækkevulkaner. Fore-
komme kua ved Kysterne. Antallet af Vulkaner........................... 546.
14. Vulkanernes Bygning og Dannelse. Krateret. Den ældre Theori om
Vulkanens succesive Opbygning. Hævningstheorien. Dens Uholdbarhed.