Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

108 Havisen. nogle Centners Vægt, og Havet er ofte saa fuldstændig dækket med dem, at Skibet undertiden næppe kan presse sig igjennem. Polarhavets Is maa indordnes under tvende forskjellige Arter, Flaclisen og Bræisen; den første danner Ismarken, den anden Is- bjærget; den førstes Fremkomst maa søges paa selve Havet, den andens paa Fastlandet. Det har været meget omtvistet, om der kunde danne sig Is paa det aabne Hav, men selve Kjenclsgjerningen er bevist ved Skoresbys Iagttagelser. Under en tilstrækkelig Kulde danner der sig Iskrystaller, som ligne fin Sne, lidt efter lidt dæmpe Havets Bølger og fremkalde Istavler paa 3—4 Tommers Gjennem- snit, som nu skyde og slutte sig sammen. Havets Bølgegang hin- drer næsten altid Forekomsten af et stort, fast Isdække. Kun i rolige Bugter danner der sig med stærk Frost allerede efter en Nats Forløb et fast Isdække paa et Kvarters Tykkelse, og dette Dække kan med Tidens Løb naa en Mægtighed af mange Fod. Det er klart, at Frosten først maa fremkalde en jævn Flade; men de egentlige Ismarker vise sig næsten aldrig saaledes; de have tvært imod talløse Ophøj ninger og Fordybninger, i det Hele taget de mest optænkelige og forskjellige Former. Den Omdannelses- proces, som kan forandre Fladerne til slige æventyrlige Former, blev navnlig en Gjenstancl for Studium om Bord paa clet østerrigske Skib „Tegetthoff“, der laa over et helt Aar indkilet i hine Masser og, prisgivet deres Luner, maatte lade sig drive omkring med dem; Weyprecht, der i Forening med Payer var Fører for denne østerrigske Polarexpedition, har nærmere beskrevet denne Omdannelse fra let til fast Is, fra Iskampe, som i Begyndelsen kun ere enaarige, til Ismarker og Pakis. „Aarsagerne til alle disse Forstyrrelser maa søges i de stadige og idelige Spring og Revner i Isen; Ismarkerne blive saaledes søndrede i de forskjelligste Retninger, men føjes atter sammen, dog under forandrede Forhold, ved ny Is. Ismarkernes drejende Bevægelser og det herved fremkaldte gjensidige Tryk er fornemmelig Aarsagen til Revnernes Fremkomst; men ogsaa andre Kræfter ere her medvirkende, fremfor alt den idelig vexlende Temperatur. Denne sidste Omstændighed lader sig navnlig iagttage om Efter- aaret, naar den gamle Sne er helt bortsmeltet, og Isen enten ligger ganske bar eller dog kun dækket med et løst Lag nyfalden Sne. Naar nu Temperaturen i denne, kun korte Tidsfrist, hurtig