Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

128 Havets Bevægelser. Bølger have dog hyppig maalt hele det store Oceans Bredde. Det fordærvelige Jordskjælv, som d. 13de Avgust 1868 ødelagde Staden Arica i Sydamerika (Peru), satte det store Oceans uhyre A and- masser i Svingninger, og en. mægtig Bølge gjennemløb i 15 Timer og 19 Minutter Vejen fra Arica til Chathamøerne; denne Afstand er 5520 Sømil, og Bølgernes Hurtighed beløb sig saaledes i hvert Sekund til 590 Fod. Lignende Bølgebevægelser fremkaldtes ved Jordskjælvet i Iquique (Peru) den 9de Maj 1877. Naar i øvrigt Betingelserne ellers ere lige, afhænger Bølgernes Hurtighed og Størrelse af Havets Udstrækning og Dybde, og man kan saaledes fra hine slutte sig til disse. Ad denne Vej finder man t. Ex. det store Oceans gjennemsnitlige Dybde til 11200 danske Fod; i mindre og mere grunde Havdele, t. Ex. Vesterhavet og Østersøen, kan der altsaa aldrig rejse sig Bølger paa hine Højder, som man har iagt- taget i det atlantiske eller store Ocean. Den Dybde, hvortil Havet oprøres af Bølgebevægelsen, afhænger naturligvis af Bølgernes Højde; ved de højtgaaende Bølger drages ogsaa de dybere Vandlag ind med i Svingningen; men hvor langt denne Bevægelse strækker sig ned, er endnu ingenlunde nøjagtig udforsket. Efter visse Forsøg af Siau kan Havets Overflade-Bevæ- gelse endnu spores paa 570 Fods Dybde, ja efter Brødrene Webers Forsøg naa Vandets Svingninger ned til en Dybde af 350 Gange Bølgehøjden. Hermed staar den Kjendsgjerning i god Overens- stemmelse, at Havet sætter Brændinger mod Klipper, som ligge hundrede Fod eller endnu mere under Havfladen, og saaledes for- klares ogsaa den Krapsø, def opstaar, hvor Havbunden sætter en Hindring mod dybere Bølgebevægelser. Herhen hører maaske ogsaa den af Franskmændene saakaldte „Flodrotte“ (ras de marée). Denne mærkværdige og frygtelige Fremtoning viser sig paa nogle Kyster saaledes, at pludselig med rolig Luft stiger en Bølge op af Dybet og river alt, hvad der kommer inden for dens Omraade, ud i Dybet; antager man nemlig, at der paa hine Steder hæve sig lodrette Klippemasser som stejle Vægge op fra Havbunden, og at undersøiske Bølger med stor Voldsomhed prelle mod disse Vægge, maa der finde en Opløftning af Vandmasser Sted, hvad „Flodrotten“ virkelig ogsaa udviser. Efter det oven for Udviklede ville Bølger paa 30 Fods Højde sætte Oceanet i Bevægelse til 7000 Fods Dybde; men i Almindelighed er dog Virkningen selv af en stærk oprørt Sø