Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

148 Tidevandet. bortskyllet af Stormfloderne. Endnu den Dag i Dag blive de tilbageværende, uinddigede Smaaøer, Halligerne, aarlig over- svømmede af Floderne, hvorfor Agerdyrkningen er umulig og Indbyggerne ere henviste til Kvægavl og Søfart. Hvor hyppig de store Stormfloder — de smaa ænse Nordfriserne slet ikke — ere skyllede hen over disse Øer, kan man slutte deraf, at der fra det Ilte Aarhundrede til Nutiden findes optegnede 150, altsaa en paa hvert sjette Aar. Fremfor alle ere Stormfloderne fra 1300, 1362 og 1634 sørgelig mindeværdige. Den første bortrev hele Vestkysten af Sylt (Sild), ikke en eneste af de tidligere gode Havne blev levnet, og hvor Skibene tidligere fandt sikkert Ly mod Uvejr, lurer nu idelig Faren for Stranding. Hvad denne Stormflod havde levnet, gik under ved Stormfloden 1362; der var intet Landskab i hele Nordfrisland, hvor der hin Midnat (8.-9. September) ikke baade sank Kirker og Landsbyer. Sild, som nu ikkun er P/2 D M., maa før hin Tid mindst have været tre Gange saa stor og ikkun ved Vandløb været adskilt fra de nuværende Øer Før og Amrom; en mærkelig Oldtidslevning paa Sild, den saakaldte „Føringer Vold“ og „Ribersti“, syd for Dal- strøget mellem Sild og Listland, minder endnu om en Tid, da Færdselen, som Sagnet fortæller, fra Før til Ribe gik ad denne Vej. Endnu mere forfærdelig var vistnok den Katastrofe, som ind- traf den Ilte Oktober 1634; hin Rædselsdag skulle over 15000 Mennesker have tilsat Livet mellem Ribe og Hamburg. Ogsaa denne Gang gik clet slemt ud over Sild, hvor de sydlige Diger bortreves og ikke senere ere rejste; men værst ramtes dog Øerne Nordstrand og Pelvorm. Paa Nordstrand skulle 6400 Mennesker være omkomne i Bølgerne, 50000 Stykker Kvæg, 1330 Huse og 30 Vindmøller være bortskyllede, og kun 2600 Mennesker, ikke en Tredjedel af Befolkningen, være bievne reddede; paa Pelvorm omkom 1100 Menneske?;. Denne store Vandflod gav i øvrigt An- ledning til Flækken Vyks Oprindelse, idet mange Halligboere, som havde mistet deres Boliger og øvrige Ejendom, nu nedsatte sig paa Før. Denne Havflod var den sidste, som i større Grad bidrog til at give Marsklandene deres nuværende Udseende; men en Sammen- stilling af de Kort, man har udkastet over Landskabet ved Aar 1240, og Nutidens, viser da ogsaa, at omtrent Halvdelen af de frisiske Udlande (Sild, Før, Amrom, Nordstrand med Halligerne, Ejdersted,