Side
af
680
Forrige
Næste
Pororocaen.
151
Strømning styrter Flodernes Konge sig ud i Oceanet og trænger
dets Bølger til Side, indtil Ticlevandsbølgen ude paa Havet ruller
frem og kaster sig mod Ferskvandsbølgerne. I Begyndelsen synes
disse at skulle sejre; men den usynlige Magt, Tidevandet lystrer,
formaa hsllsr ikk© dø at modstaa. Msrs og niei© saml© Hav
bølgerne sig, rejse sig, overvælde Strømmens Modstand og trænge
brølende ind i Flodmundingen. Naar de to Himmellegemers Kon-
stellation er saaledes, at Tidevandet er stærkest, hæver der sig ved
den sydlige Munding af Amazonstrømmen (egentlig ved Rio Paras
Munding) en 30 Fod høj Vandmur; tordnende som et Kæmpe-
Vandfald skrider Muren frem med Pilens Fart, vælter, styrter og
knuser Alt, livad der findes paa dens Vej, og faar Klipperne til at
bæve i deres Grundvold. Kun hvor Floden er usædvanlig dyb,
sænker Bølgen sig, ja forsvinder vel endog helt og holdent, for
paa ny atter at dukke op af Vandet og ødelæggende skride videre.
De Steder, hvor Pororocaen forsvinder, kaldes Esperas eller