Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

154 Tidevandet. paa 2—4 Fods Højde brølende at ile frem paa Strækningen fra Sharp- ness til Newnham og videre op ad. Alt i det Fjærne høre» man den sig nærmende „Borers“ Brusen, der fra Sekund til Sekund stiger til et mægtigt Vandfalds Larm; endelig ser man en hvid Masse brede sig over hele Floden, nærme sig, og faa Minutter senere er det. hidtil saa rolige Vandspejl forvandlet til et vildt, oprørt Hav. Fra nu af stiger Havet med stor Fart, efter faa Minutters Forløb taber den fremrykkende „Borers“ Larm sig i det Fjærne, og Tidevandet ud- vikler sig nu paa regelmæssig Vis. Ved Seines Munding stiger Havet i Flodtiden ikke i nogen mærkelig Grad, men ved Quilleboeuf ser man ved Højvande strax den første Bølge bevæge sig frem som et mægtigt Fald, der ind- tager hele Flodens Bredde og undertiden er 10 Fod højt; paa denne Bølge følge andre, de saakalclte „éteules“, som med uhyre Heftighed slaa mod hverandre. Det er et Chaos, som bevæger sig fremad og /truer med at sluge Alt. Med en galopperende Hests Fart jage Flodens Vande baglængs; de opankrede Fartøjer ere fortabte, de tilgrænsende Enge rives bort, Sandgrundene ere i Bevægelse. saa godt som selve Havet, og Flodsengen bølger en Fjerdingvej eller mere frem og tilbage mellem de høje Flodbredder. En lys og klar Dag, midt under Naturens Stilhed, afgive disse skrækkelige, skummende Flodbølger, der bevæges af en usynlig Magt og pludselig lægge sig, et højst sælsomt Skue. Det grunde Farvand i Floden er Aarsagen til det Hele. Som Følge af de vældige Kyst- dæmninger ved Quilleboeuf, der fortsættes over la Roque til Pynten ved Berville, er Flodsengen, alt fordybet 3 Fod og en Del af de mest truede Egne allerede mere sikret; men Traverserne o: Grundene, ere kun vegne tilbage for Digerne, og førte man disse videre, vilde Grundene nærme sig for meget til Le Havre, hvor Strømningerne allerede have ændret sig meget. Den Hurtighed, hvormed Tidevandsbølgen gjenn emløb er Oceanet, er forskjellig efter de Hindringer, den møder i sine Bevægelser. Hvis Jorden var dækket af et sammenhængende og lige dybt Ocean, vilde Flodbølgens Ryg under Æqvator bevæge sig med en Hurtighed af geogr. Mil i Timen, altsaa 225 geogr. Mil (SSP/s dansk Mil),