Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Højden i rum Sø. 157 saaledes som vi alt oven for have udviklet; men denne Maximums- Hurtighed naas rigtignok ingensteds. I det atlantiske Ocean mellem Æqvator og den 20° n. Br. skal Flodbølgen tilbagelægge 600 Sømil i Timen; i det stille Ocean under 60° s. Br. anslaas Hastigheden til 450 Sømil i Timen. I Nær- heden af Kysten bliver Bevægelsen imidlertid langsommere; mellem det sydligste Punkt af Irland og Skotlands Nordspids beløber saa- ledes Hastigheden sig kun til 52 Sømil. Gjennemsnitlig ere de bredeste Flodbølger ogsaa de hurtigste, og Bredden beror igjen dels paa Bølgens uhindrede Gang, dels paa Havdybden. Flodbølgens Hurtighed vexler i øvrigt ikke blot fra Sted til Sted, men ogsaa fra Moment til Moment, og vi savne endnu i alt for høj Grad virkelig paalidelige Maalinger i saa Henseende. For Cuxhafen ved Elbmundingen har H. Lentz anstillet omhyggelige Undersøgelser, hvoraf fremgaar, at Flodbølgen her skrider frem med en Fart af 13 Sømil i Timen. Efter Lentz’s Beskrivelse gaar det Hele for sig paa følgende Maade: Ved Lavvandet gaar en stærk Strøm nedad mod Havet og stopper først op halvanden Time senere, medens Vandet alt er steget næsten 3 Fod. Nu vexler Strømmen, den kæntrer, og Flodbølgen sætter ind, tiltager i Styrke og naar sin største Fart, halvanden Time før Højvandet, med 220 Fod i Minutten. Derpaa bliver den opadgaaende Strøm svagere, men holder dog ved endnu efter Højvandet, og først efter at Vandet er faldet P/2 Fod, indtræder Stillevande. Ebben begynder nu igjen, voxer vedvarende i Styrke og løber 6 Timer efter Høj- vandet hurtigst, nemlig 360 Fod i Minutten; 51 Minutter senere indtræder Lavvandet, og det samme Kredsløb gjentager sig paa ny, fhen dog med mangfoldige Vexlinger i de enkelte Tilfælde. De mathematiske Undersøgelser, som navnlig den berømte franske Astronom og Mathematiker Laplace (f 1827) har anstillet over Tidevandet, vise, at i rum Sø maa den Højde, Floden kan naa, under i øvrigt lige Forhold være afhængig af Havets Dybde. Paa en Havdybde af en geografisk Mil vilde Flodbølgens Maximums- højde være 34x/2 Pariserfod, paa den dobbelte Dybde derimod kun 6 Fod. Jo dybere Havet er, desto ringere bliver Flodbølgen, indtil dens Minimum bliver 3 Fod, den Højde, som vilde finde Sted, hvis Havfladen hvert Øjeblik kunde gjenvinde den til Ligevægten svarende Form. Iagttagelser have ogsaa givet, at Flodbølgen ved St. Helena