Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

198 Det nordlige Atlanterhavs varme Strømme. af Temperaturforholdene mellem Sandy-Hook og den lille Øgruppe Bermudas, der ligger omtrent 150 Mil sydøst for denne 0. Dyb- derne ere angivne i Favne, og Længderne, som findes afsatte paa Tegningens nederste Del, i Mile. Golfstrømmen findes let paa Tegningen, hvor den er angiven ved de tæt sammenpakkede Linjer med Temperatur af 20°—24°. Et Blik paa denne Tegning viser tydelig nok, hvor ringe Golfstrøm mens Masser ere i Forhold til den øvrige Del af Atlanterhavets varme Vand. Golfstrømmelis Farve er fra den mejicanske Bugt og til Caro- linas Kyster indigoblaa, og Grænsen mellem Atlanterhavets øvrige Vande og Golfstrømmen tegner sig saa tydelig, at man kan følge den med Øjet; ofte ser man den ene Halvdel af Skibet svømme i Golfstrømmen, medens den anden befinder sig i det almindelige Saltvand. Denne smukke blaa Farve hænger sammen med Vandets større Saltholdighed. Vi have nu lært Golfstrømmen i dens almindelige fysiografiske Forhold at kjende; inden vi imidlertid forlade denne interessante Strøm, ville vi endnu ofre et Par Ord paa Spørgsmaalet om dens Oprindelse. Den ældste Forklaring gik ud paa, at Mississippi, „Flodernes Fader“, ogsaa var Golfstrømmens Fader; man betænkte herved ikke, at Mississippi kun fører Ferskvand ud i den meji- canske Bugt, medens Golfstrømmen derimod fører stærkt salt- holdigt Vand; men derhos er jo selv Mississippis mægtige Vand- masser aldeles forsvindende ved Siden af Golfstrømmens Bølger, der føre en 30 Gange saa stor Vandmasse som alle Jordens Floder gjennem Bemini-Snævringerne. Hermed skulde man tro hele denne Hypothese redningsløs falden, men den er dog fremdrågen paa ny af Catlin og udpyntet paa det Fornøjeligste. Efter denne Forfatter løber der nemlig under Klippebjærgeiie en Flod af ulige større Mægtighed end Mississippi; i sit Løb skal denne hemmelighedsfulde Flod optage Mejicos forsvindende Floder og Søer og derpaa falde ud i den mejicanske Bugt med et stort Antal undersøiske Mundinger. Andesbjærgene skulle efter Catlin ligeledes eje en tilsvarende Flod, som under 20° n. Br. falder i det caribiske Hav. Antillerne, som nu til Dags delvis ere begravede i Bølgerne, danne en Kjæde, der efter Catlins Paastand endnu for 6000 Aar siden i sin hele Storartethed ragede op af Havet som en Del af Andes. Den Gang udgød begge Floder sig i Oceanet;