Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
200 Det nordlige Atlanterhavs varme Strømme.
Varmen i Overfladen betydelig; vi have paavist, at den skyldes den
tilbagevendende Æqvatorialstrøm, og at de herskende sydvestlige
Vinde drive en betydelig Del af dennes Vande som en Driftstrøm
over langs Evropas Vestside. Vi have fremdeles udtalt, at Vest-
evropas milde Klima vistnok maa tilskrives denne varme Driftstrøm,
som derhos ikke svækkes ved det kolde Bundvands afkølende Ind-
virkning. Vi skylde imidlertid endnu Beviset for, at denne Drift-
strømmens Virkning virkelig kan være saa betydelig, og maa derfor
dvæle lidt nøjere ved selve Havets Temperaturforhold.
I Februar er Atlanterhavet varmest i Æqvatorialegnene mellem
Afrika og Amerika; den højeste Varme finde vi i Guineabugten og
ved Kap St. Roque paa Brasilien. Vandet i det nordlige Atlanter-
hav er paa denne Tid af Aaret betydelig varmere end Luften.
Aarsvarmelinjen (Isothermen) for 10° C. naar saaledes sit nordligste
Punkt noget vest for Irland, hvis Middeltemperatur for denne Maanecl
er. 5° lavere. Aarsvarmelinjen for 5° C. strækker sig fra den
amerikanske Kyst i Højde med det nordlige Portugal næsten helt
op til den nordlige Polarkreds midtvejs mellem Island og Norge,
men gaar her fra lige mod Syd ned til den hollandske Kyst.
Endnu stærkere bugter Varmelinjen sig for den Ote Grad. Den
udgaar lidt syd for New-Foundland mod Nordøst, naar lidt nord
om Island i en Spids helt op til Spitzbergen og bøjer her fra
skarpt mod Syd og Sydøst, saaledes at den omslutter det nordligste
Norge indtil Varan gerfj ord en. Norden for denne Linje er Havets
Varmegrad under Frysepunktet. Om Sommeren (i Avgust) naa
Varmelinjerne naturligvis en Del længere mod Nord; Nul-Isothermen
ligger nu langt op i Ishavet. At en saadan Isothermlinje i øvrigt
kan findes i Havet, skjønt Luftens Temperatur ved denne Tid paa
hele den nordlige Halvkugle er højere end Frysepunktet, skyldes
den evige Polaris.
Gaa vi nu over til en nærmere Betragtning af de enkelte
Landes Varmeforhold, vil man næppe kunne betvivle Havets Ind-
flydelse. Den milde Temperatur paa de britiske Øer er bekjendt
nok. Januar Maaneds Middeltemperatur er i London og Edinburgh
3° C., i Dublin næsten 5°, medens den samtidig i Kjøbenhavn (i
Bredde med Edinburgh) omtrent er lig 0°. Jo længere man ved
Vintertid gaar fra Øst til Vest eller fra Syd til Nord, saa at man
kommer under Havets Paavirkning, desto højere stiger Temperaturen.