Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
200 Det nordlige Atlanterhavs varme Strømme. Varmen i Overfladen betydelig; vi have paavist, at den skyldes den tilbagevendende Æqvatorialstrøm, og at de herskende sydvestlige Vinde drive en betydelig Del af dennes Vande som en Driftstrøm over langs Evropas Vestside. Vi have fremdeles udtalt, at Vest- evropas milde Klima vistnok maa tilskrives denne varme Driftstrøm, som derhos ikke svækkes ved det kolde Bundvands afkølende Ind- virkning. Vi skylde imidlertid endnu Beviset for, at denne Drift- strømmens Virkning virkelig kan være saa betydelig, og maa derfor dvæle lidt nøjere ved selve Havets Temperaturforhold. I Februar er Atlanterhavet varmest i Æqvatorialegnene mellem Afrika og Amerika; den højeste Varme finde vi i Guineabugten og ved Kap St. Roque paa Brasilien. Vandet i det nordlige Atlanter- hav er paa denne Tid af Aaret betydelig varmere end Luften. Aarsvarmelinjen (Isothermen) for 10° C. naar saaledes sit nordligste Punkt noget vest for Irland, hvis Middeltemperatur for denne Maanecl er. 5° lavere. Aarsvarmelinjen for 5° C. strækker sig fra den amerikanske Kyst i Højde med det nordlige Portugal næsten helt op til den nordlige Polarkreds midtvejs mellem Island og Norge, men gaar her fra lige mod Syd ned til den hollandske Kyst. Endnu stærkere bugter Varmelinjen sig for den Ote Grad. Den udgaar lidt syd for New-Foundland mod Nordøst, naar lidt nord om Island i en Spids helt op til Spitzbergen og bøjer her fra skarpt mod Syd og Sydøst, saaledes at den omslutter det nordligste Norge indtil Varan gerfj ord en. Norden for denne Linje er Havets Varmegrad under Frysepunktet. Om Sommeren (i Avgust) naa Varmelinjerne naturligvis en Del længere mod Nord; Nul-Isothermen ligger nu langt op i Ishavet. At en saadan Isothermlinje i øvrigt kan findes i Havet, skjønt Luftens Temperatur ved denne Tid paa hele den nordlige Halvkugle er højere end Frysepunktet, skyldes den evige Polaris. Gaa vi nu over til en nærmere Betragtning af de enkelte Landes Varmeforhold, vil man næppe kunne betvivle Havets Ind- flydelse. Den milde Temperatur paa de britiske Øer er bekjendt nok. Januar Maaneds Middeltemperatur er i London og Edinburgh 3° C., i Dublin næsten 5°, medens den samtidig i Kjøbenhavn (i Bredde med Edinburgh) omtrent er lig 0°. Jo længere man ved Vintertid gaar fra Øst til Vest eller fra Syd til Nord, saa at man kommer under Havets Paavirkning, desto højere stiger Temperaturen.