Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

 Middelhavets Strømninger. 212 ikke godt antage, at disse Strømme skulle kunne gjenoprette den fornødne Ligevægt, og man har derfor længe tænkt paa en Bund- strøm, som skulde føre det saltholdigere, mere tunge Vand over Gibraltarstrædets undersøiske Tærskel ud i Oceanet. Man troede at have et Bevis for Strømmens Tilværelse i den Kjendsgjerning, at Vraget fra et Skib, som blev boret i Sænk i Gibraltarstrædet, igjen kom frem paa den marokkanske Kyst. Denne Kjendsgjerning synes dog, ret beset, lidet bevisende for Tilværelsen af den antagne Bundstrøm, da det er meget mere sandsynligt, at den sydlige Sidestrøm har ført Vraget over til den afrikanske Kyst. Først Calver og Carpenter have direkte paavist den undersøiske Gibraltar- strøm og dens store Saltholdighed. Challenger-Expeditionen fandt Overfladestrømmen i Gibraltarstrædet hele 600 Fod mægtig, og dens Vande havde en Vægtfylde mellem 1,0271 og 1,0276; men neden under denne begyndte et Vandlag med en Vægtfylde af 1,0290, der ved Bunden steg til 1,0292. Dette sidste Lag repræsenterer det vestgaaende, mere saltholdige Middelhavsvand, medens det øverste Lag indeholder det atlantiske Oceans indad strømmende Vand- masse. Vi se altsaa her haandgribelig, hvorledes Udjævningen foregaar mellem Havvand af forskjellig Saltholdighed, og forstaa, hvorledes det Salt, som med Øststrømmen kommer fra Oceanet til Middelhavet, atter skaffes ud af samme. I det sorte Hav har Tilskuddet gjennem Tilløb fra Floderne Overvægt over Fordampningen, og det overskydende Vand udgyder sig derfor ogsaa med en Fart af 1/2—1 Mil i Timen i Marmara- havet. Denne Strømning gjennem Konstantinopelstrædet ledsages dog af Idvande i modsat Retning, ligesom der ogsaa her findes en Modstrøm ved Bunden. En ganske mærkværdig Fremtoning indtræder ved Øen Ke- phallenia, en af de joniske Øer. Paa Vestsiden af samme trænger en Havatm saa dybt ind i Landet med Retning fra Syd til Nord, at en betydelig Strækning næsten helt afskæres til en særlig 0. Denne store Bugt deles dernæst ved en Klipperyg, som springer frem i samme nordlige Retning, og saaledes dannes en bekvem og sikker Havn netop dér, hvor Byen Argostoli er anlagt paa den indre Side af den omtalte Ryg. Allerede længe havde man iagt- taget, hvorledes der fra det aabne Middelhav gik en sagte Strøm- ning ind i Bugten og lidt forbi Byen, hvor den klippefulde, af