Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

214 Strømninger i Østersøen. underjordisk Ild, hvor det kan gaa over til Vanddampe og senere undvige i Luftkredsen. Hele Øen Kephallenia opviser nemlig intet Spor af vulkanske Udbrud. Mest rimelig lyder følgende Forklaring: De vedholdende Vestenvinde fremkalder i Argostolibugten en højere Stand end den almindelige. Det er nu muligt, at Vandet ved at strømme ned i Kalkens Kløfter og Spalter gjennem talrige mindre Spring og Porer atter ved Haarrørskraftens Virkninger kan hæve sig til større og mindre Vandbeholdere, som blot behøve at ligge nogle Fod over Havfladen. Her blandes Havvandet med tilstrøm- mende Ferskvand og finder paa ny en Udvej som Kilder. I det mindste sprudler der en Mængde Kilder frem i Omegnen og næsten lige i Niveau med Havet, saaledes ikke mindre end sex i Bag- grunden af Bugten; de fleste af disse Kilder have rigtignok fersk Vand, men nogle, som sprudle frem af Kridtkalken inderst i Bugten, indeholde dog Salte i den Grad, at Vandet er udrikkeligt. 14. Strømningerne i Østersøen. Østersøen danner en Modsætning til Middelhavet, idet den gjennem talrige og betydelige Floder modtager saa meget fersk Vand, at Tilløbet overgaar Tabet ved Fordampningen; der findes derfor ogsaa en Overfladestrøm, som gaar bort gjennem Sundet og Bælterne, medens Vesterhavets mere saltholdige Vand trænger frem i Dybet. Saltlioldigheden i Vesterhavet er omtrent Procent, men er allerede i Skagerak sunken til mindre end 3, i Kattegat til 2, i Storebælt til 1,27 og i Øresundet ved Helsingør endog til 0,925 Procent. Derimod fandt man i Skageraks Dyb en Saltholdig- hed af 3,6 Procent. Ved stærk Søndenvande har man i Storebælt i Overfladen fundet en Saltlioldighed af kun 1 Procent, og denne aftog endda lidt til en Dybde af 60 Fod; men her gjorde Bund- strømmen fra Nord sig gjældende, og Saltholdigheden steg til 3 Procent. Efter v. Boguslavski stiller Fordelingen af Saltholdig- hecben sig i Almindelighed paa følgende Maade: 1) Der findes overalt tungere, altsaa mere saltholdigt Vand i de dybere Lag, men Forskjellen mellem Overfladevandet og Dyb- vandet er mindre i det østlige, mere saltfattige Bækken end i det vestlige; 2) denne Forskjel varierer i det østlige Bækken kun en