Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hvirvler ved Hebriderne.
225
sydligste af Færøerne og ligger omtrent 3/4 Mil syd for Suderø.
Omkring denne Holm og mellem de omliggende Skjær gaar en
stærk og brusende Strømgang, og Strømmen skærer langs Klippens
skarpe Side; men en Malstrøm existerer slet ikke. Mærkelig er
derimod den Maade, hvorpaa Tidevandet i det Hele optræder ved
Færøerne. Flodbølgen sætter ind fra det aabne Atlanterhav,
strømmer fra Vest til Øst (Østfaldet), varer i 6 Timer og 12 Mi-
nutter og vexler derpaa med Ebben, som gaar i modsat Retning
(Vestfaldet). Disse Strømninger benyttes nu af Færingerne til
deres Rejser og Fiskerier, og ved at passe Tiden kan man endog
gjøre en liel Rundrejse ved Hjælp af Strømmen, idet de mange
Landtunger og Holme give Strømningen de mest forskjellige Ret-
ninger.
Storartede Hvirvler fremkaldes ogsaa af Tidevandet ved Skot-
lands Vestkyst. Mellem Jura og Skarba, tvende Øer af Hebridernes
Gruppe, ligger det berømte Stræde Coirebhreacain, hvad der
skal betyde det samme som „det plettede Havs Kjedel“. Gjennem
dette Sund, som kun er omtrent 2000 Alen bredt og paa begge
Sider begrænses af Øerne Juras og Skarbas vilde og stejle Kyster,
strømmer nu Havet med en Fart af over 2 Mil, hvorhos Retningen
vexler med Ebben og Floden. Med en saa stærk Fart opstaa
naturligvis Hvirvler og Malstrømme, men disse have dog ingen
stor Betydning. I den nordlige Del af Sundet, tæt ved Skarbas
Kyst og i Nærheden af den vestlige Indgang, ligger der imidlertid
et Skjær eller Rev, hvor Havdybden kun er en Fjerdepart mod.
den, som i øvrigt findes i Bugtens nærliggende Dele, og her bruser
Havet til sine Tider med et frygteligt Raseri. Gaar Strømmen til
andre Tider mod Vinden, navnlig naar det er den udadgaaencle
Strøm, som møder Vestenvinden, dækkes hele Sundet af skummende
Bølger> og Brændingen fremkalder en frygtelig Larm, der efter
Digteren Campbells Udsagn og Sømænds Vidnesbyrd kan høres
paa Fastlandet selv i betydelig Afstand. Mod Vest ude i den aabne
Sø kan man endnu paa flere Mil skjehie Strømmen.
Af denne Beskrivelse fremgaar tydelig nok, at den sædvanlige
Mening om en Malstrøm eller Hvirvel ved Coirebhreacain heller
ikke er rigtig. Man kan. vel træffe paa Hvirvler ligesom paa en
svulmende Flods Vandspejl, og det vilde falde vanskeligt at holde
Klein.
15