Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Hvirvler ved Hebriderne. 225 sydligste af Færøerne og ligger omtrent 3/4 Mil syd for Suderø. Omkring denne Holm og mellem de omliggende Skjær gaar en stærk og brusende Strømgang, og Strømmen skærer langs Klippens skarpe Side; men en Malstrøm existerer slet ikke. Mærkelig er derimod den Maade, hvorpaa Tidevandet i det Hele optræder ved Færøerne. Flodbølgen sætter ind fra det aabne Atlanterhav, strømmer fra Vest til Øst (Østfaldet), varer i 6 Timer og 12 Mi- nutter og vexler derpaa med Ebben, som gaar i modsat Retning (Vestfaldet). Disse Strømninger benyttes nu af Færingerne til deres Rejser og Fiskerier, og ved at passe Tiden kan man endog gjøre en liel Rundrejse ved Hjælp af Strømmen, idet de mange Landtunger og Holme give Strømningen de mest forskjellige Ret- ninger. Storartede Hvirvler fremkaldes ogsaa af Tidevandet ved Skot- lands Vestkyst. Mellem Jura og Skarba, tvende Øer af Hebridernes Gruppe, ligger det berømte Stræde Coirebhreacain, hvad der skal betyde det samme som „det plettede Havs Kjedel“. Gjennem dette Sund, som kun er omtrent 2000 Alen bredt og paa begge Sider begrænses af Øerne Juras og Skarbas vilde og stejle Kyster, strømmer nu Havet med en Fart af over 2 Mil, hvorhos Retningen vexler med Ebben og Floden. Med en saa stærk Fart opstaa naturligvis Hvirvler og Malstrømme, men disse have dog ingen stor Betydning. I den nordlige Del af Sundet, tæt ved Skarbas Kyst og i Nærheden af den vestlige Indgang, ligger der imidlertid et Skjær eller Rev, hvor Havdybden kun er en Fjerdepart mod. den, som i øvrigt findes i Bugtens nærliggende Dele, og her bruser Havet til sine Tider med et frygteligt Raseri. Gaar Strømmen til andre Tider mod Vinden, navnlig naar det er den udadgaaencle Strøm, som møder Vestenvinden, dækkes hele Sundet af skummende Bølger> og Brændingen fremkalder en frygtelig Larm, der efter Digteren Campbells Udsagn og Sømænds Vidnesbyrd kan høres paa Fastlandet selv i betydelig Afstand. Mod Vest ude i den aabne Sø kan man endnu paa flere Mil skjehie Strømmen. Af denne Beskrivelse fremgaar tydelig nok, at den sædvanlige Mening om en Malstrøm eller Hvirvel ved Coirebhreacain heller ikke er rigtig. Man kan. vel træffe paa Hvirvler ligesom paa en svulmende Flods Vandspejl, og det vilde falde vanskeligt at holde Klein. 15