Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

246 Kilderne. op, og for det Tredje, at det næsten aldrig regner saa stærkt i denne Del af Ørkenen, at Nedbøren vilde kunde fremkalde saa stærke Vandmasser, som Brøndene mangen Gang levere." De foranstaaende Exempler lode sig betydelig forøge; men de ere tilstrækkelige til at godtgjøre, at Ørkenen ingenlunde er ganske blottet for Regn, og at Nedbøren er tilstrækkelig til at vedlige- holde Kilderne i Oaserne. Man kunde forledes til den Tro, at Regnen i Ørkenen ikke kvantitativt kunde strække til at levere Oasekilderries Vandforraad, men en slig Mening er fuldstændig urigtig. Den Regn, som overfaldt Rohlfs’s Expedition i den libyske Ørken og samtidig iagttoges i Oaserne Farafrah, Chargeh og Dachel, leverede, trods sin ringe Mængde af 2/3 Tomme og forudsat, at kun en Syvendedel naaede de nedre Lag, dog paa hver Kva- dratmil 4 Millioner Kubikfod Vand, tilstrækkelig til at forsyne 10 Kilder et helt Aar igjennem med en daglig Vandlevering af 200 Tønder Vand. Hvis det altsaa er sandt, hvad vi hævde, at Ørkenkilderne ikke have anden Oprindelse end Kilderne til vore egne Bække, Aaer, Floder og artesiske Brønde, er det klart, at de kun kunne opstaa under aldeles tilsvarende stedlige Betingelser. Og dette finder da i Virkeligheden ogsaa Sted. Der findes i Ørkenen ingen Kilde saa lidt som nogen Oase, der ligger paa et dominerende Punkt; alle Oaser og Kilder ligge enten i Lavninger eller omgivne af Højder i ikke alt for stor Afstand. Dette er en saa almindelig Lov, at det synes fuldstændig overflødigt at godtgjøre samme ved mange Exempler; kun et eneste skal derfor her anføres til en almindelig Karakterisering. Skjønt Ørkenen Tintumma, hvorigjennem Vejen fører fra Tsad til Bilma, hører til de skrækkeligste Sandørkener, ligger der dog strax bag Agadems Klippehøjder, hvor Dannelsen af Dale begynder, en Brønd, som er den sædvanlige Lejrplads for alle Karavaner. I Nærheden blev Barth overfalden af et let Regnskyl. Den gamle Antagelse om store Søer dybt under Ørkenens Overflade er et Hjærnespind; der gives hist kun underjordiske Vandmasser i samme Forstand, som vi forudsætte ved vore Kilder. Heller ikke øver Nilen nogen Indvirkning paa Oase- kilderne, ikke saa meget fordi Brøndenes Vandstand synes ganske uafhængig af Nilens, men nærmest fordi en slig Sammenhæng er