Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Vildbækken. 251 Loire og under Orléans’s berømte Belejring (1428 29) af Eng- lænderne væsentlig bidrog til Stadens Redning, flød den Gang saa rigelig, at den satte Møller i Bevægelse; nu til Dags existerer den. ikke mere; men man maa rigtignok tilføje, at de Skove, sona paa hin Tid omgave Staden paa den Kant, heller ikke mere ere til. Paa Grund af denne Skovenes Rydning udtørres Brøndene i Staden ogsaa mere og mere, og Borgerraadet har set sig nødsaget til at anvende 300 000 Franks for at lede Drikkevand fra Loirets Kilde til Orléans. Det er navnlig i Bjærgegne, at de ødelæggende I ølger af Skovenes Bortrydning vise sig, og særlig kunne Alperne opvise mange Exemplet herpaa. „I den varme og tørre Tid ere Flod- sengene enten ganske tørre eller gjennemstrømmes kun af en smal, klar lille Bæk. Den Fremmede forbavses over det stenede Lejes Bredde, over de uhyre Stenmasser, der ligge langs dets Sider, over de kyklopiske Klippeblokke, som afdæmme det. Han følger med Øjet Bækkens Leje op ad Bjærgene og ser dér ofte 60 100 Fod dybe Kløfter, som Vandet har udgravet, og brede Veje, som det har skaaret tværs igjennem de gamle Højskove. Man kan vanskelig tænke sig noget mere Rædselsfuldt end disse Vanddæmonei’ i fuld Virksomhed. En stærk Tordenregn er falden, eller den varme Fønvind har om Efteraaret smeltet de tidlig faldne Snemassei i Bjærgene og er bløvsn efterfulgt af gd skybi’udlignende Regn, og i nogle faa Timer svulmer nu Bjærgelven eller Vildbækken til en. vild Strøm. Højt paa Bjærgene ser man Bækken samle mørke Vand- masser paa de jævnt skraanende Græsgange; i bratte Laid river den med rasende Magt de største Klippestykker ned i sit Leje, fører opretstaaende Graner, Rullesten, band og Jord i soitebrune Bølger med sig, gjennenibryder sit Leje og breder sig nu over Dalenes dyrkede Marker og Agre, indtil den naar Floden i Dal- bunden. Faldenes Torden og de over hverandre vildt henrullende Stenblokkes Bulder og Brag tone vildt hen over Bjærg og gjennem Dal og fylde Egnens Beboere med Rædsel. Med Stænger, Hakkei og Skovle ile de til Dæmningen for om mulig at hindre eller for- dele Opstemningen og saaledes bringe Bækken tilbage til sit gamle Leje; enhver, som kan bære en Skovl, staar rede til Hjælp ved den oprørte Vildbæk, og Menneskenes Skrig, Jammer og Raab blande sig med Klippestykkernes Bragen. Den, der én Gang i en