Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
254 Forskjellige Arter Kilder. Kilder. For øvrigt holder Bischof, som har meddelt disse og lignende Sagn, dem alle for ugrundede; han har t. Ex. selv an- stille! Forsøget med Straaet, men ikke kunnet paavise noget Spor af det i Lippekilderne. „Hvo1’ utvivlsomt derfor end Sammen- hængen er“, bemærker han, „mellem de Floder, som forsvinde i Kridtmergelbjærgene, og de mægtige Kilder, som bryde frem ved deres Skraaninger, saa lidet sandsynligt er det, at hine Floder fortsætte deres Løb i en saa tydelig og bred Rende, at svømmende Gjenstande kunne føres lige tværs igjennem. Alt tydei meget mere hen paa, at de sænkede Floder tabe sig mellom Stensns Kløfter, samle sig i Huler og saaledes danne en meget udstrakt underjordisk Vandbeholder, hvorfra der hist og her igjen flyder Vand bort og saaledes danne hine mægtige Kikler“. Et meget interessant Exempel paa en mægtig Kildes Sammen- hæng med en fjærn, forsvindende Flod have vi i Aache. Mellem Immendingen og Möhrungen, hvor Donau flyder gjennem den kløftede, spalterige hvide Jura, forsvinder under Tørkeperioder Donaus hele Vandmasse saa fuldstændig, at dens Flodseng her fra og til Möhrungen ligger ganske tør, medens den, en lx/2 Mil sydvest for hin Egn liggende Aachkilde, som hører til Rhinens Flodomraade, bryder frem som en Kildesø med stor Vandfylde. For nu at afgjøre, om den forsvindende Donau virkelig bidrager til Aachkildens Vandforsyning, lod A. Knop til en bestemt Tid 200 Tønder Kogsalt (Chlornatrium) tilsætte i Donau, før den taber sig i den tyske Juras Spalter, og han tog nu Time for Time Vandprøver fra Aache. Resultatet af disse Undersøgelser var, at man kunde paavise en direkte Sammen- hæng mellem de tvende Vandløb, at Donau bidrager omtrent Halv- delen til Aaches Vandmasse (Resten stammer altsaa fra andre underjordiske Tilløb), at næsten hele Saltmassen igjen kom frem i Aache, de første Spor efter 20 Timers Forløb, Hovedmassen efter 60 og Resten efter 90 Timers Forløb, og endelig, at Sammen- hængen mellem Aache og Donau sker gjennem Spaltninger i hvide Juras Kalksten, som har en Mægtighed af 1000 Fod. Kilder, som hidrøre fra højt liggende Søer. Kun i enkelte Tilfælde lader et sligt Sammenhæng med højere liggende Søer sig direkte paavise; men det er klart, at naar en Sø uden Afløb modtager større Tilløb, end der gaar bort ved Fordampning, og Vandspejlet desuagtet holder sig uforandret, maa der findes