Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Artesiske Brønde.
255
underjordiske Afløb gjennem Kilder. Søen Glacé d’Oo i Pyrenæerne,
7 Mil over Bagnéres de Luchon, er en slig Sø; den ligger 8200 Fod
over Havet, er omtrent 600 Fod lang og 360 Fod bred og om-
sluttes af høje Granit- og Gnejsbjærge, hvis stejle Skrænter ere
dækkede af Bræer og Snemasser, som strække sig ned til Søens
Bredder. Den skal altid være tilfrossen; Charpentier fandt dens
Overflade fuldstændig dækket af Is fra den 10de September 1810
til den 4de Oktober 1811; han lagde sammesteds Mærke til nogle
isfyldte Spalter, som strække sig tværs gjennem Bjærgmassen og
danne en underjordisk Kanal, der aabner sig neden for Com-
munen Beque og danner en smuk, stærk Kilde.
Kilder, som opstaa ved Isbræernes Borttø en. Vi
komme senere ind paa dette Æmne.
Kilder, som komme fra Højderne, Bjærgkilder.
Kilder, som komme op fra Dybet. Disse høre ved deres
Fremtrædelsesmaade, deres Temperatur og deres mineralske Be-
standdele til de mest interessante Fremtoninger. Hvis man bringer
dem frem ved Kunst, kaldes de artesiske Brønde, og med dem
ville vi her først sysselsætte os.
3. Artesiske Brønde.
Jorden bestaar i den øverste Del af Lag, som enten ere
gjennemtrængelige eller uigennemtrængelige for Vandet; kun i de
sjældneste Tilfælde ligge disse Lag vandrette over hverandre; for
det. meste skraane de ned i Dybet med de mest forskjellige Hæld-
ninger. Lad i omstaaende Tegning A og E forestille vandt-ætte
Lerlag, som omslutte et vandførende Sandlag C. Naar Lagene ere
bøjede, som Tegningen antyder, og de paa højere liggende Steder
komme frem til Overfladen, trænger Nedbøren ind her, følger Sand-
laget og staar nu i sammes nedre Del, omgiven af uigjennem-
trængelige Lerlag og under Trykket af den Vandsøjle, som
staar oven over. Gjennemborer man nu det øvre Lerlag, maa
Vandet under Paavirkningen af Trykket sprudle frem med Heftig-
hed, og der opstaar en saakaldet artesisk Brønd. Det er saaledes
den højere Vandsøjles hydrostatiske Tryk, som fremkalder Opdriften
i den artesiske Brønd; alt, hvad der bidrager til at øge hint Tryk,