Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
Brønde i det algerienske Sahara. 257 beretter, at der i Ægypten blev gravet Brønde paa 500 Alens Dybde, og at man anvendte deres Vand til at vande Markerne; enkelte af disse Brønde ere i den nyere Tid udbedrede igjen. Meget talrige ere de artesiske Brønde i Kina, ja i Nærheden af U-Thung-Kiar skal der findes mere end 10 000. Udboringen fore- gaar her paa en meget primitiv Maade; man betjener sig af et Staalbor, som er befæstet til et Reb, og som man stødvis hæver op og lader falde ned, medens man samtidig giver Boret en lille Drejning om dets Længdeaxe. Flere Borehuller, som ere frem- bragte paa denne Maade, skulle være over 2000 Fod dybe. Den ældste artesiske Brønd i Evropa findes i det gamle Kar- thäuserkloster i Liliers og skal være boret i Aaret 1126. Ogsaa i Nordafrika gaar Anlæget af artesiske Brønde langt tilbage i Tiden. Shaw fortæller fra sine Rejser i Berberiet, som han foretog 1727, hvorledes Beboerne skaffe sig Vand i de af Saharas Landsbyer, som ligge temmelig dybt; man grov gjennem Sandlagene, til man stødte paa en Art Gibslag; naar man har gjennembrudt samme, sprudler Vandet saa pludselig op, at de nedstigende Arbejdere undertiden naas og kvæles af samme, skjønt man trækker dem op med største Hurtighed. Nyere Rejsende have givet nøjagtigere Beretninger om disse Brønde; saaledes har Berbriigger berejst hele Saharas Nordrand og skildrer nøjagtig Udgravningen af hine kunstige Kilder. Brøndens Skakt er oven til omtrent 10 Fod bred, ind- snævres tragtformig nedad indtil 3 Fod og fores helt og holdent med Bjælker af Palmetræ. Den sidste Skorpe, som skiller Ar- bejderen fra Vandet, gjennemhugger han med en treægget Hakke, og mange paastaa, at de kunne høre de underjordiske Strømmes Rislen, selv om et Lag paa 1—2 Fods Tykkelse endnu skiller dem fra samme. Lynsnart springer Vandet frem, til Dels rivende Sandet med sig; Brøndgraveren selv griber skyndsomst de nedhængende Reb og bliver hejset til Vejrs; men ikke sjælden kommer han op til Overfladen, fuldstændig blændet af Vand og Sand. Brønden renses nu af Dykkere, som blive to eller tre Minutter under Vandet og da igjen dukke op med deres Kurve, fulde af Sand og Jord. En Brønd, der er gravet paa denne Maade, kan vare 100 x\ar eller „leve“ saa længe, som den Indfødte udtrykker sig. Da Daddelpalmens Væxt, ja hele Folkestammers Existens er betinget af Kilderne, have Franskmændene gjort sig højlig fortjente Klein. jy