Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

258 Artesiske Brønde. til Befolkningens Taknemmelighed; i det saakaldte algerienske Sahara, som man tidligere kaldte Belad-el-Dscherid, „Palmelandet“, have de siden 1866 gravet mere end 50 Brønde, medens et betydeligt Antal ældre Brønde ere bievne oprensede og borede dybere. Dybden, hvori man har truffet Vandet, vexler fra 150—300 Fod, og paa flere Steder er der endog blevet fundet tvende vandførende Lag, saa at der to Gange ved samme Boring er sprunget en kraftig Vandstraale frem fra forskjellig Dybde. Den første rigtstrømmende Kilde blev boret ved Tamerna og fremkaldte en levende Glæde hos Araberne, der som opmærksomme, men tvivlende Tilskuere overværede det hele Foretagende; deres Marabut velsignede og indviede den og gav den derpaa Navnet „Fredens Kilde". Det næste lykkelige Forsøg blev gjort paa Stammen Side-Racheds Omraade og gjengav den gamle Oase, der i mange Aar havde været øde og ubeboet for- medelst Vandmangel, dens tidligere Liv og Betydning. I de algerienske Brønde findes forskjellige Arter levende Fisk, som dog ogsaa forekomme i de naturlige, tragtformige Aabninger, der med et Gjennemsnit af 30—40 Fod findes paa flere Punkter af Oued Rhir og kaldes „Bahr“; ud af disse bortstrømmer ikke sjælden en rigelig Mængde Vand, og det er meget sandsynligt, at Befolkningen, som led af Vandmangel, netop herved er kommen paa den Tanke at tilvejebringe lignende „Bahrs“ ved Eftergravninger. Finde vi saaledes her de Vink, Naturen har givet, benyttede paa en klog Maade, vilde den Fremgaugsmaade, visse Stammer i Afganistan og Arabien anvende, røbe en langt dybere Indsigt i Maaden, hvorpaa slige Brønde fremkomme, saafremt den da virkelig kommer til Anvendelse. Reclus fortæller nemlig, at Be- boerne af mange Dale i hine hede og tørre Lande, for ikke at spilde nogen Draabe af det kostbare Vand, som flyder ned til dem fra Bjærgene, drive deres Forsynlighed saa vidt, at de bemægtige sig Bækkene strax ved deres Fremkomst af Kløfterne og lede dem bort i underjordiske Kanaler, som følge Jordbundens naturlige Skraaninger. Vandet, som saaledes beskyttes mod Solstraalerne, for- damper ikke undervejs og kommer næsten uden nogen Mindskelse til Foden af Skrænterne, hvor det opfanges i Brønde og strax an- vendes til Markernes Vanding; de fleste af disse Kanaler afbrydes i visse Afstande ved smaa Skakter, hvorfra den omboende Be- folkning øser det nødvendige Vand til deres Marker. Nogle