Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Brøndene i Modena. 259 af disse underjordiske Vandledninger skulle have en Længde af 7—8 Mil. I en Bog om „Naturens Vidundere" — den er skreven i Be- gyndelsen af indeværende Aarhundrede — fortælles Følgende om den nordlige Del af det forhenværende Hertugdømme Modena: „I dette flade Land maa man grave meget dybt, mindst 120 Fod, for at skaffe sig en Brønd og naa ned til Vandet. Det er nu mærkværdigt, at der under dette store Hertugdømme, 120 Fod dybt i Jorden, ligger en stor Sø, som forsyner alle de Brønde, man graver. Dette fremgaar klart og tydelig deraf, at naar man har gravet 120 Fod ned i Jorden, træffer man alle Vegne paa en flere Fod tyk Klippe, den saakaldte Zechsten*). Denne maa gjennemarbejdes, fordi Vandet staar under samme. Erfaringen, har lært Brøndgraverne, at de maa bruge Forsigtighed, naar denne Sten er gjennem arbejd et paa nogle Tommer nær; thi naar Aab- ningen endelig sker gjennem Klippen, trænger Vandet ind i den nye Brønd med saadan Heftighed, at den Arbejder, som ved det sidste Slag gjennembryder Stenen, næppe kan redde sig tids nok, da Vandet med største Voldsomhed trænger ind i Brønden og staar i et Par Mandshøjder. At der 120 Fod dybt ligger en eneste Sø under hele Hertugdømmet, og at det er denne, som forsyner alle Brøndene, fremgaar klart af den Omstændighed, at man i hele Hertugdømmet strax kan vide, naar Vandet bliver ind- ladt i en nygravet Brønd. I alle Hertugdømmets øvrige Brønde synker paa samme Tidspunkt Vandet strax mærkelig, indtil det staar vandret med den nygravede Brønd“. Denne Antagelse om et Hav under hele Hertugdømmet er naturligvis ganske uvidenskabelig; men man maa heller ikke tro, at det underjordiske Vand, som forsyner de artesiske Brønde, stadig kun staar i smalle Kanaler; man maa meget mere tænke sig store underjordiske Vandbeholdere, under visse Omstændigheder hele Smaafloder. I Elbeuf ligger en artesisk Brønd, som undertiden spyer Aal. I Øvre-Saones Departement findes naturlige tragtformige Fordybninger, kaldede „Frais Puits“; naar det om Sommeren og i Høsten liar regnet stærkt et Par Dage, trænger Vandet brusende ud af „Frais Puits’s“ Aabninger og danner en fuldstændig Vildbæk, *) En lagdelt, graa, som oftest magnesiaholdig Kalksten. 17*