Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Brøndene i Modena.
259
af disse underjordiske Vandledninger skulle have en Længde af
7—8 Mil.
I en Bog om „Naturens Vidundere" — den er skreven i Be-
gyndelsen af indeværende Aarhundrede — fortælles Følgende om
den nordlige Del af det forhenværende Hertugdømme Modena:
„I dette flade Land maa man grave meget dybt, mindst 120 Fod,
for at skaffe sig en Brønd og naa ned til Vandet. Det er nu
mærkværdigt, at der under dette store Hertugdømme, 120 Fod
dybt i Jorden, ligger en stor Sø, som forsyner alle de Brønde,
man graver. Dette fremgaar klart og tydelig deraf, at naar man
har gravet 120 Fod ned i Jorden, træffer man alle Vegne paa en
flere Fod tyk Klippe, den saakaldte Zechsten*). Denne maa
gjennemarbejdes, fordi Vandet staar under samme. Erfaringen,
har lært Brøndgraverne, at de maa bruge Forsigtighed, naar denne
Sten er gjennem arbejd et paa nogle Tommer nær; thi naar Aab-
ningen endelig sker gjennem Klippen, trænger Vandet ind i den
nye Brønd med saadan Heftighed, at den Arbejder, som ved det
sidste Slag gjennembryder Stenen, næppe kan redde sig tids
nok, da Vandet med største Voldsomhed trænger ind i Brønden
og staar i et Par Mandshøjder. At der 120 Fod dybt ligger
en eneste Sø under hele Hertugdømmet, og at det er denne, som
forsyner alle Brøndene, fremgaar klart af den Omstændighed, at
man i hele Hertugdømmet strax kan vide, naar Vandet bliver ind-
ladt i en nygravet Brønd. I alle Hertugdømmets øvrige Brønde
synker paa samme Tidspunkt Vandet strax mærkelig, indtil det
staar vandret med den nygravede Brønd“.
Denne Antagelse om et Hav under hele Hertugdømmet er
naturligvis ganske uvidenskabelig; men man maa heller ikke tro,
at det underjordiske Vand, som forsyner de artesiske Brønde, stadig
kun staar i smalle Kanaler; man maa meget mere tænke sig store
underjordiske Vandbeholdere, under visse Omstændigheder hele
Smaafloder. I Elbeuf ligger en artesisk Brønd, som undertiden
spyer Aal. I Øvre-Saones Departement findes naturlige tragtformige
Fordybninger, kaldede „Frais Puits“; naar det om Sommeren og i
Høsten liar regnet stærkt et Par Dage, trænger Vandet brusende
ud af „Frais Puits’s“ Aabninger og danner en fuldstændig Vildbæk,
*) En lagdelt, graa, som oftest magnesiaholdig Kalksten.
17*