Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
260 Artesiske Brønde. som oversvømmer hele Omegnen. Efter en slig Overstrømning, der kun varer nogle Timer, finder man undertiden Gjeder paa Over- fladen af de Marker og Enge, som have været overskyllede. Et meget interessant Exempel meddeler Arago i sin store Af- handling om de artesiske Brønde. Da man den 30te Januar 1831 havde sænket det lodrette Rør i Springvandet paa Pladsen foran Tours’ Domkirke, voxede, som forstaaeligt er, den udstrømmende Vandmasse strax meget betydelig. Tilvæxten var omtrent en Tredje- del; men det tidligere klare Vand blev mudret, da Hurtigheden blev forøget saa pludselig, og flere Timer igjennem bragte det fra 330 Fods Dybde Brudstykker af Planter op; „blandt dem kunde man skjelne tommelange Tjørnegrene, som vare blevne sorte af at ligge i Vandet, fremdeles Stængler og Rødder af Vandplanter, som gndnu vare grønne, og flere Arter Frø i saa frisk Tilstand, at de næppe kunde have ligget længere end tre til fire Maaneder i Vandet. Blandt disse Frø vare flere af Snerreurten, som voxer i Sumpe; endelig 'fandt man Ferskvands- og Landsneglehuse. Alle disse Brudstykker ligne dem, man finder liggende langs Aaer og Bække, naar de ere gaaede over deres Bredder Vi komme senere hen tilbage til disse underjordiske Floder og de Huler, som ere udskyllede af dem; her have vi nærmest blot at gjøre med de artesiske Brønde. I enkelte Tilfælde ligge de Vandsøjler, som ved deres Tryk tvinge det fundne Vand til at stige, i en betydelig Afstand. Et Exempel herpaa har man i Loirets Kilde, der kan betragtes som en naturlig artesisk Brønd. Dens Vandrigdom er efter de Tristans Undersøgelser afhængig af Loires,, og naar denne Flod ved særlige Tildragelser pludselig svulmer op, følger kort herpaa ogsaa en større Udstrømning af bemeldte Kilde. Vende vi os endelig til de oven for, S. 230, omtalte Ferskvands- kilder ude i Havet, hvad ere de saa vel andet, hvad kunne de vel være andet end naturlige, artesiske Brønde? Nødvendigheden af denne Slutning formindskes ikke ved den Omstændighed, at de nærmeste Kyster i flere Tilfælde ligge paa 25—30 Mils Afstand. En mærkværdig Fremtoning er den Indflydelse, Havets Ebbe og Flod øver paa visse artesiske Brønde. Saaledes ligger der ved Fulham i Themsens Nærhed en Brønd, som i Ebbetid giver 270 Potter Vand, i Flodtiden derimod 360 Potter i Minutten. En Brønd, som Aaret 1864 blev gravet i Lilles Kastel, leverer som