Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Tidevande i artesiske Brønde.
261
Maximum 64 Potter, som Minimum 33 Potter i Minutten; den
største Højde, hvortil Vandet stiger, er 8 Fod, den mindste 6 Fod;
de største Afvigelser i Udstrømningens Masse svarer til Ny- og
Fuldmaane, de mindste falde paa første og sidste Kvarter. Efter
L. Robert skal der ogsaa ved Islands Vestkyst findes Ferskvands-
kilder, som falde og stige med Havets Ebbe og Flod. Efter Richard
Schomburgk findes der i Britisk Guyana flere artesiske Brønde,
som med Springfloden stige hele tre Fod.
Arago har forklaret denne Tidevandets Indflydelse. Lad os
sætte, at den underjordiske Flod, hvor fra den artesiske Brønd
erholder sit Vand, til Dels strømmer ud i Havet og det med en
Munding, som er temmelig stor i Forhold til Flodens Dimensioner.
Efter de almindelige hydroclynamiske Love vil Trykket, saa snart
denne Mundings Vidde formindskes, strax voxe paa alle Punkter i
de naturlige og kunstige Kanaler, Floden fylder med sit Vand.
Man indser imidlertid ogsaa strax, at Tidevandets Stigning — ved
det forøgede ydre Tryk paa den underjordiske Flodmunding — vil
formindske Mængden af det Vand, der ellers til en vis given Tid
løber ud af denne Flod. Virkningen er nøjagtig den samme, som
om selve Mundingen var bleven. formindsket, og Følgen maa ogsaa
blive den samme: Havets Ebbe og Flod vil altsaa ogsaa fremkalde
en tilsvarende Ebbe og Flod i den artesiske Brønd.
De artesiske Brøndes Dybde og den Vandmængde, de levere,
er naturligvis meget forskjellig i de enkelte Tilfælde. Den vel
bekjendte Brønd i Flækken Grenelles*) Slagterhus har en Dybde
af over 1700 Fod og naar-betydelig ned under Havbunden af den
nærmeste franske Kyst; Vandsøjlen i denne Brønd hæver sig til
en Højde af 90 Fod. Boringen begyndte i December 1833 og
naaecle efter talrige tekniske Uheld i Februar 1841 ned til et
kvartsholdigt Sandstenslag, hvor fra Vandet sprudlede frem med
Heftighed, men mudret og førende enkelte Haj fiske tænder og for-
stenede Bløddyr med sig. Først i November 1842 vare samtlige
Arbejder, som havde medført en Bekostning af 342 000 Franks,
endte, og Vandet strømmer siden klart og rigelig. Brønden leverer
ved Jordens Overflade hvert Minut 2 200 Potter, altsaa daglig ben-
ved 24 000 Tønder. Mærkelige ere enkelte Uregelmæssigheder ved
) Grenelle er nu indlemmet i Staden Paris.