Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

262 Artesiske Brønde. Grenelle-Brøndens Vandforsyning. Saaledes blev Vandet den 16de Novbr. 1843 mudret; Natten mellem den 23de og 24de December medførte det Lermasser; den følgende Januar aftog Vandmængden til det Halve; mod Slutningen af Februar blev Vandet igjen klart. Det fortjener at omtales, at Vandmængdens Aftagen faldt sammen med et Jordskjælv, man iagttog ved Cherbourg og i St. Malo. Borehullet i Neusalzwerk i Rehme i Westfalen har en Dybde af over 2200 Fod og leverer 10 Tønder Vand i Minutten. Den artesiske Brønd, som i September 1861 blev færdig i Passy i Paris, har en Dybde af 1800 Fod og en Vandforsyning af 40 Tønder i Minutten. Den dybeste artesiske Brønd, som hidtil er bleven fuldført, findes i St. Louis og naar en. Dybde af 3800 Fod. Det er en vigtig Kjendsgjerning, som man overalt har kunnet iagttage, at Vandets Temperatur i de artesiske Brønde stiger desto højere, fra jo større Dybder det kommer. Gjennemsnitlig finder man, at Varmens Tilvæxt beløber sig til 1° C. for omtrent hver 90 Fod. Vi ville senere komme tilbage til Betydningen af denne Varmeforøgelse. Ved artesiske Brøndboringer støder man iz Jordens Dybder undertiden paa mægtige Opsamlinger af Gas. Om de kinesiske Brøndboringer høre vi saaledes, at der lejlighedsvis forefalder væl- dige Explosioner, men omvendt, at man ogsaa bruger Varmen fra den brændende Gas til at holde talrige Gryder i Kog. Ligeledes fortæller Abbed Imbert, at man leder Gassen gjennem Bambusrør og anvender den til Oplysning af Gader og Huse. Ved Anlæget af en artesisk Brønd i Lormeilles i Frankrig strømmede pludselig Brinte i en saadan Mængde frem af Borehullet, at man maatte opgive Arbejdet; dog udtømtes Gassen meget hurtig. Meget betydelige Gaskilder .findes i Staten Pennsylvanien i Nordamerika. Anlægger man dér et Borehu] af en vis Dybde, undvige Gasstrømme med stor Heftighed. Den største Mængde Gas levere Butlers og Delamaters Brønde. Den sidste var i Be- gyndelsen, da man naaecle ned til det tredje Sandlag, en Stenolje- brønd paa 1600 Potter; men da den senere blev boret ned til det fjerde Sandlag, gav den Gas af en saadan Spænding, at Boret, som vejede 1600 Pund, med Lethed kunde drages ud med Haanden.