Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Les Estavelles i Languedoc. 269 underjordiske Vand er tilstede i overordentlig Mængde, begynde ogsaa Reserve-Mundingerne at spille. Dette indtræder for det Meste efter en stærk, vedholdende Regn eller ved Snesmeltningen. Dette sidste finder t. Ex. Sted ved Pruntruts vidt berømte Esta- veller, fire stærke Kilder, som udspringe i nævnte Stad og ved- ligeholdes ved en Vandaare, der kommer fra Bjærgene mod Syd- vest og med Sikkerhed kan følges lige til en Brønd, som ligger en halv Mils Vej fra Pruntrut ved Foden af en Høj; Brønden har i Regelen kun lidt Vand paa Bunden, men naar Sneen pludselig smelter, voxer Vandmassen mægtig, vælder brusende op af Dybet og strømmer hen imod Pruntrut. En anden mærkværdig Estavelle ligger en Fjerdingvej sydøst for Vesoul. „Den anselige Kilde Champdamoy danner", fortæller Reclus, „i Regelen det eneste Afløb for hele Nedbøren i denne Egn; men naar de underjordiske Huler ikke mere formaa at rumme den samlede Vandmængde, udtømmer denne sig gjennem „Fraits-Puits“ Munding, en Fjerdingvej oven for Champdamoy. Undertiden bryder en sand Flod frem af dette Svælg, oversvømmer Vesouls Marker vidt og bredt og bevirker, at selv Saone stiger over sine Bredder. Det er hændet, at denne Fraits-Puits i Forening med en anden af Vesouls Bikilder har leveret den uhyre Vandmængde af 200 Tønder Vand i Sekundet eller det Dobbelte af den Vandmasse, Seine under lav Vandstand vælter afsted under Paris’s Broer. Mangen Gang svulme visse Estavelles pludselig op uden nogen forudgaaende Regn. Floden Cholets tvende Estavelles brød saa- ledes den 13de Maj 1854 pludselig ud efter en Storm, som havde raset paa Bjærget Larps; samtidig sprudlede en hidtil aldeles ukjendt Kilde frem med en saa stor Vandfylde, at Floden Cholet pludselig steg over 3 Fod. Man kunde vel opstille flere ret sandsynlige Forklaringer af denne Fremtoning; men da vi jo vide saa ringe Besked med hine Vandløbs underjordiske Forgreninger, er det til ingen Nytte at ville dvæle ved slige Spekulationer. Mange Kilder udvise en daglig Hviletid, eller denne ligger dog inden for korte Frister. I denne Henseende har Bullerborn ved Paderborn vundet et betydeligt Ry, man paastaar nemlig, at indtil Begyndelsen af forrige Aarliundrede flød den kun 6 Timer om Dagen, men da med en saa stor Vandfylde, at den kunde drive tre Møller; nu til Dags finde vi her kun en. almindelig og temmelig