Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

268 Periodiske og hvilende Kilder. Til de periodiske Kilder høre ogsaa de saakaldte Maj brønde eller Hungerkilder, af Franskmændene kaldede fonts famineuses eller crie la faim, fordi deres Flyden af Befolkningen udtydes som et Varsel om Misvæxt som Følge af for stor Væde. Mellem Urfahr-Linz og Steieregg ligger saaledes en Kilde, som hedder „Dyrticiskildenog om hvilken Sagnet gaar, at der ind- træder et frugtbart Aar, naar den udtørrer, et slet, naar den flyder. Et lignende Ry har den saakaldte „Korndyrtids-Brønd" i Steyer- mark ved Kärntens Grænser; da denne Brønd var vanclløs i Aaret 1854, udraabte Sognets Præst: „Sursum corda! vi faa en rig Høst“*). ,• Scheuchzer fortæller om to Kilder i Graubunden, som med kun 25 Skridts Afstand komme frem af Klipperne og flyde fra April til September, men tørre ud den øvrige Del af Aaret. Samme gamle Naturforsker fortæller ogsaa om en Brønd i Haslidalen, at den i Almindelighed kun flyder fra Maj til September, og heller ikke da ensformig, men kun nogle Timer om Eftermiddagen og Aftenen; men undertiden begynder den ogsaa først at flyde om Aftenen og løber da hele Natten. Til slige intermitterende eller hvilende Kilder høre Vandene i Pfäfers, som aarlig komme ved Maj og svincle i September, uden clog at holde sig særdeles nøjagtig til denne Begrænsning, idet der kan vise sig Uregelmæssig- heder, som kunne stige indtil en Maaned. Liebfrauenbrunnen i Nærheden af Lotsch-Bræen begynder først at strømme i Juni og hører op allerede i Begyndelsen af September. Mange lignende Exempler lode sig endnu anføre, f. Ex. fra de mange Smaasøer, de saakaldte „Søøjne“, i Høje-Tatra (Karpatherne) i Ungarn, fra Grækenland o. s. v. Den Tanke, at slige Kilders Vandstand maa staa i Sammenhæng med Sneens Smeltning og Ned- børen, ligger alt for nær, til at ikke Enhver strax maa falde paa den, og vi hente et Bevis paa vor Opfattelses Rigtighed fra „Estavelles“ eller Overskudskilderne i Languedoc, som Fournet særlig har studeret. Disse „Estavelles“ ere Kilder, som have fælles Udspring og flere Mundinger, af hvilke en Del i Regelen er tør; men naar det *) „Sursum corda! Løfter eders Hjærter!“ lyder i den katholske Gudstjeneste Opfordringen til Menigheden, som svarer: „habemus ad dominum, vi have løftet det til Herren“.