Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
267
4. Periodiske og hvilende Kilder.
Den Skildring, vi have givet af Kildernes Fremkomst, gjør
det allerede forud meget sandsynligt, at hver Kildes Vandrigdom
maa være mere eller mindre foranderlig. Kjendsgjerningerne be-
kræfte da ogsaa dette, og man kan let overtyde sig om, at vore
Kilder med Hensyn til deres Vandfylde ere strængt afhængige af
Nedbøren. I regnfulde Aar flyde Kilderne rigelig, i regnfattige Aar
udtørres en Del af dem. Jo nærmere en Kildes Oprindelse maa
søges ved Jordens Overflade, og jo mindre det Omraade er, som
tilfører en Kilde Vand, desto mere afhængig maa denne være af
Regnforholdene. Naar derimod en Kildes Udspring ligger langt
nede i Jorden, og den har et betydeligt Omraade til sin Vand-
forsyning, vil dens Vandfylde synes meget uafhængig af Regnens
Fordeling og Rigelighed. Dog kan en Kilde naturligvis aldrig være
ganske uafhængig af samme, og Kilder, der i Mands Minde have
haft Vand, kunne derfor helt vel holde op med at rinde i usæd-1
vanlig tørre Aar. Hvad her dog kun indtræder med meget lange
Mellemrum, indtræffer temmelig regelmæssig med andre Kilder; til
de Tider, Regnen har Overvægt, flyde de, i tørre Maaneder finder
man ikke Spor af Vand. Slige periodiske Kilder findes navnlig i
stærkt kløftede og spaltede Bjærgmasser; her finder man Huller,
hvor fra der kun i den vaade Aarstid flyder Vand, naar nemlig de
underjordiske Vandmassers Spejl staar højt; ligger dette derimod
i den tørre Aarstid dybere end Hullerne, maa Kilden holde op at
rinde. Et Exempel vil bedst lære os, hvor betydelig Forandring
der kan være fra Aar til andet i de underjordiske Vandsamlingers
Niveau. I det stærkt kløftede Kridtmergelbjærg, som hæver sig
140 Fod over Lippspring, ligger ved Benker-Hof en gravet Brønd,
som er 117 Fod dyb og indtil Dato, selv i tørre Somre, stadig har
givet Vand; i den vaade Tid staar Brøndens Vand 60—70 Fod
under Overfladen. Dette stemmer temmelig nøje med Vandstanden
i Becke ved Landsbyen Neuenbecken; i den vaade Tid løber nemlig
Vandet bort fra Becke, de underjordiske Vandsamlingers Niveau
maa altsaa nu staa lige med Bækkens Leje, og samme ligger
68 Fod lavere end Benker-Hof. Vandet kan altsaa i den vaade
Tid stige til denne Dybde under Overfladen.