Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
267 4. Periodiske og hvilende Kilder. Den Skildring, vi have givet af Kildernes Fremkomst, gjør det allerede forud meget sandsynligt, at hver Kildes Vandrigdom maa være mere eller mindre foranderlig. Kjendsgjerningerne be- kræfte da ogsaa dette, og man kan let overtyde sig om, at vore Kilder med Hensyn til deres Vandfylde ere strængt afhængige af Nedbøren. I regnfulde Aar flyde Kilderne rigelig, i regnfattige Aar udtørres en Del af dem. Jo nærmere en Kildes Oprindelse maa søges ved Jordens Overflade, og jo mindre det Omraade er, som tilfører en Kilde Vand, desto mere afhængig maa denne være af Regnforholdene. Naar derimod en Kildes Udspring ligger langt nede i Jorden, og den har et betydeligt Omraade til sin Vand- forsyning, vil dens Vandfylde synes meget uafhængig af Regnens Fordeling og Rigelighed. Dog kan en Kilde naturligvis aldrig være ganske uafhængig af samme, og Kilder, der i Mands Minde have haft Vand, kunne derfor helt vel holde op med at rinde i usæd-1 vanlig tørre Aar. Hvad her dog kun indtræder med meget lange Mellemrum, indtræffer temmelig regelmæssig med andre Kilder; til de Tider, Regnen har Overvægt, flyde de, i tørre Maaneder finder man ikke Spor af Vand. Slige periodiske Kilder findes navnlig i stærkt kløftede og spaltede Bjærgmasser; her finder man Huller, hvor fra der kun i den vaade Aarstid flyder Vand, naar nemlig de underjordiske Vandmassers Spejl staar højt; ligger dette derimod i den tørre Aarstid dybere end Hullerne, maa Kilden holde op at rinde. Et Exempel vil bedst lære os, hvor betydelig Forandring der kan være fra Aar til andet i de underjordiske Vandsamlingers Niveau. I det stærkt kløftede Kridtmergelbjærg, som hæver sig 140 Fod over Lippspring, ligger ved Benker-Hof en gravet Brønd, som er 117 Fod dyb og indtil Dato, selv i tørre Somre, stadig har givet Vand; i den vaade Tid staar Brøndens Vand 60—70 Fod under Overfladen. Dette stemmer temmelig nøje med Vandstanden i Becke ved Landsbyen Neuenbecken; i den vaade Tid løber nemlig Vandet bort fra Becke, de underjordiske Vandsamlingers Niveau maa altsaa nu staa lige med Bækkens Leje, og samme ligger 68 Fod lavere end Benker-Hof. Vandet kan altsaa i den vaade Tid stige til denne Dybde under Overfladen.