Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

266 Artesiske Brønde. slige Egne; i Evropa findes betydelige Kilder i Moldau og Galizien, i den seneste Tid endogsaa paa Liineburger-Heden ved Byen Peine (Hannover). I Kavkasuslandene ere navnlig Stenoljekilderne paa Halvøen Apscheron tæt ved Baku (ved det kaspiske Hav) bekjendte. Her findes Naftakilder, stadig brændende Gaskilder, Dyndvulkaner og Saltsøer. De brændende Gasarter anvendes af de Indfødte til Belysning, Kogning og Kalkbrænding; i den sidste Tid har man begyndt at samle Gassen i det Store og anvende den som Brændsel i Petroleumsfabrikkerne, af hvilke det vigtigste leverer 2400 Centner daglig. De parsiske Ildtilbederes saa bekjendte Tempel ved Baku existerer egentlig ikke mere; i et firkantet ommuret Rum findes et lavt Klokketaarn, hvori der brænder talrige Flammer, som delvis anvendes til industrielle og huslige Øjemed; af og til kommer dog endnu en parsisk Pilegrim, og Parserne i Bombay sende en Præst her hen, som afløses efter nogle Aars Forløb; men der bor ingen Ilcltilbedere mere i Omegnen. De nordamerikanske Oljebrønde have først gjort os ret bekjendte med Gasbrøndene, og nu til Dags borer man paa mange Lokali- teter ene og alene for at vinde Gas. I Grevskabet Cumberland i Kentucky samler Gassen sig massevis under de nederste siluriske Kalklag, saa at undertiden Tønder i Hundredvis af Klipper og Jord slynges til Vejrs ved Gassens Magt; man kalder derfor slige Explosioner for „Gasvulkaner“. I O hi o kommer der Gas næsten fra samtlige Brønde i Oljedistriktet; tvende slige Brønde ved Kermoyn College i Knox County ere særlig mærkelige; de bleve borede i 1866; i en Dybde af 600 Fod kom man til et Lag, hvor fra Gassen strømmede ud i saaclan Mængde, at det kastede Boreapparatet ud og drev en Vandsøjle op paa mere end 100 Fod. En af disse Brønde blev forsynet med Rør, saaledes at Vandet udelukkedes, og i fem Aar har Gassen nu strømmet ud af et 2x/2 Tommes Rør med saadan Heftighed, at man kan høre Larmen allerede i det Fjærne; naar den antændes, fremkommer en Flamme paa 15 Fods Længde og 8 Fods Gjennemsnit. Den anden Brønd, som ikke er forsynet med Rør, udslynger Vand med et Minuts Mellemrum og danner saaledes et Springvand paa 120 Fods Højde.