Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

278 Hede Springkilder. kunne overskue hele Omraadet, og blandt hine fandtes flere geysir- lignende Springkilder, som havde periodiske Udbrud. Det Billede, jeg udkastede paa Stedet, kan kun give en svag Forestilling om Fremtoningens hele Storslaaethed og Ejendommelighed, og endnu mindre evner Ordet det. „Hele Omraadet strækker sig omtrent en Fjerdingvej langs begge Vaikatoflodens Bredder til Foden af det skovklædte Tutukau- Bjærg imod Nord. Den større Del af Kilderne ligger paa højre Bred, men er yderst vanskelig at komme til, da man ikke kan passere den rivende Flod ved selve Kilderne, men kun højere oppe eller længere nede, og da maa klatre omkring langs de stejle, med tæt Krat bevoxede Brinke, hvor man. intet Øjeblik er sikker paa ikke at synke ned i kogende hede Dyndmasser, eftersom Jordbunden paa talløse Steder er aldeles gjennemblødt af hede Vanddampe. Jeg maatte derfor indskrænke mig til en nærmere Undersøgelse af Kilderne langs den venstre Flodbred. „En stor Klippeflade, 120 Skridt lang og lige saa bred, der af de Indfødte kaldes den „flade Sten, Papa kohatu“, og som bestaar af hvidlig Kiselsinter, strækker sig som en skjæv Flade fra Foden af Tutukau-Bjærget og lige ud i Vaikato. Den omfatter nogle af de mærkeligste og mest betydelige Kilder i hele Omraadet, fremfor alle „Puia te mimi-a Homaiteranyi“, der ligger ved Flod- bredden paa en ophøjet Del af denne „Sprudleskaal“ eller Kumme. Maaden, hvorpaa vi belærtes om denne Sprudlers Ejendommelig- heder, udviser, hvor stor Forsigtighed der udkræves, naar man for første Gang og uden kjendte Førere nærmer sig slige Kilder. Mine Rejsefæller, Haast og Hay, vilde tidlig om Morgenen forfriske sig ved et Bad i Vaikatofloden og havde netop lagt deres Klæder i Nærheden af et Bassin, fuldt af kogende Vand, da de pludselig hørte vældige Drøn ved Siden af sig og saae, hvorledes Vandet svulmede mægtig op i Bassinet. Forfærdede sprang de til Side og fik lige Tid til at undgaa et Styrtebad af kogende hedt Vand; thi under Syden og Brusen slyngedes i skjæv Retning en Dampsøjle 20 Fod til Vejrs. I største Ophidselse fortalte mine Rejsefæller mig deres Æventyr med den lumske Geysir, men da jeg kom til Pletten, var Alt for længst roligt, og i det 4—5 Fod vide, kedel- formige Bækken saae jeg kun det krystalklare Vand sagte boble; det holdt 95° C. og smagte som tynd Kjødsuppe. Den første