Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Sundhedskilder. 289 løber denne Masse aarlig op til 12 Millioner Pund Soda (kulsurt Natron) og 20 Millioner Pund Glaubersalt (svovlsurt Natron). De varme Kilder i Byen Batli ere ingenlunde særlig fremtrædende med Hensyn til Mængden af de i dem opløste mineralske Stoffer, og dog vilde man efter Professor Ramsays Beregninger i Løbet af et Aar kunne frem- stille en Søjle paa 150 Fods Højde og 10 Fods Gjennemsnit af de i disse Kilder opløste Masser Gibs og Glaubersalt; nu løbe disse Stoffer umærkelig bort gjennem Avon; men hvis man tænker sig dem afsatte rundt omkring Kildernes Munding, som Kiselsinteren ved Geyserne, vilde der inden føje Tiel fremkomme et helt lille Keglebjærg med en Krateraabning. Den hede Svovlkilde i Warasdin- Teplitz (Kroatien) skal siden vor Tidsregnings Begyndelse have ført 8000 Millioner Pund mineralske Stoffer op til Overfladen. Allerede langt tilbage i Tiden har man gjort den Erfaring, at de mineralske Kilder i mange Sygdomme øvede en gavnlig Virk- ning; man har derfor kaldt dem Sundhedskilder. Saaledes kjendte Grækerne Ædepsoskilden paa Euböa, Agamemnonsbadene ved Smyrna, Romerne benyttede Svovlkilderne ved Bajæ, Thermerne i Wiesbaden og Aachen o. s. v. Paa Grund af det varme Vands større opløsende Evne ere Thermerne fortrinsvis Mineralkilder; men der forekommer dog ogsaa varme Kilder, som have næsten kemisk rent Vand. Efter de Bestanddele, som fortrinsvis inde- holdes i Mineralkilderne, kan man. dele dem i Surbrønde, Glauber- saltskilder, Jærnkilder, Kogsaltkilder, Bittervandskilder, Svovlkilder og Kalkkilder. Surbrøndene, som udmærke sig ved deres Righoldiglied paa Kulsyre og kulsurt Natron, findes fortrinsvis i Nærheden af endnu virksomme eller udslukte Vulkaner. Det fra Jordens Overflade nedtrængende Regnvand mødes i Dybet med den opstigende Kul- syre, mættes med samme og træder senere som Kilder frem for Dagens Lys. Talrige Surbrønde findes i Eifelbjærgene (en Del af de rhinske Skifferbjærge), særlig i Omegnen af den oven for, Side 236—37, omtalte Laacher-Sø, hvor man ogsaa umiddelbart kan studere Surbrøndenes Dannelse. Mange Steder finder man nemlig her Hulninger, som fyldes med Overfladevand og danne virkelige Surbrønde; øser man Vandet bort af en slig Hulning, kan man overtyde sig om Gassens Opstigning. Veel Laacher-Sø finder man fremdeles 10 Fod over Vandspejlet en Grube paa omtrent 7 Fods Klein. jg