Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Sundhedskilder.
289
løber denne Masse aarlig op til 12 Millioner Pund Soda (kulsurt Natron)
og 20 Millioner Pund Glaubersalt (svovlsurt Natron). De varme Kilder
i Byen Batli ere ingenlunde særlig fremtrædende med Hensyn til
Mængden af de i dem opløste mineralske Stoffer, og dog vilde man
efter Professor Ramsays Beregninger i Løbet af et Aar kunne frem-
stille en Søjle paa 150 Fods Højde og 10 Fods Gjennemsnit af de
i disse Kilder opløste Masser Gibs og Glaubersalt; nu løbe disse
Stoffer umærkelig bort gjennem Avon; men hvis man tænker sig
dem afsatte rundt omkring Kildernes Munding, som Kiselsinteren
ved Geyserne, vilde der inden føje Tiel fremkomme et helt lille
Keglebjærg med en Krateraabning. Den hede Svovlkilde i Warasdin-
Teplitz (Kroatien) skal siden vor Tidsregnings Begyndelse have
ført 8000 Millioner Pund mineralske Stoffer op til Overfladen.
Allerede langt tilbage i Tiden har man gjort den Erfaring, at
de mineralske Kilder i mange Sygdomme øvede en gavnlig Virk-
ning; man har derfor kaldt dem Sundhedskilder. Saaledes
kjendte Grækerne Ædepsoskilden paa Euböa, Agamemnonsbadene
ved Smyrna, Romerne benyttede Svovlkilderne ved Bajæ, Thermerne
i Wiesbaden og Aachen o. s. v. Paa Grund af det varme Vands
større opløsende Evne ere Thermerne fortrinsvis Mineralkilder;
men der forekommer dog ogsaa varme Kilder, som have næsten
kemisk rent Vand. Efter de Bestanddele, som fortrinsvis inde-
holdes i Mineralkilderne, kan man. dele dem i Surbrønde, Glauber-
saltskilder, Jærnkilder, Kogsaltkilder, Bittervandskilder, Svovlkilder
og Kalkkilder.
Surbrøndene, som udmærke sig ved deres Righoldiglied paa
Kulsyre og kulsurt Natron, findes fortrinsvis i Nærheden af endnu
virksomme eller udslukte Vulkaner. Det fra Jordens Overflade
nedtrængende Regnvand mødes i Dybet med den opstigende Kul-
syre, mættes med samme og træder senere som Kilder frem for
Dagens Lys. Talrige Surbrønde findes i Eifelbjærgene (en Del af
de rhinske Skifferbjærge), særlig i Omegnen af den oven for, Side
236—37, omtalte Laacher-Sø, hvor man ogsaa umiddelbart kan
studere Surbrøndenes Dannelse. Mange Steder finder man nemlig
her Hulninger, som fyldes med Overfladevand og danne virkelige
Surbrønde; øser man Vandet bort af en slig Hulning, kan man
overtyde sig om Gassens Opstigning. Veel Laacher-Sø finder man
fremdeles 10 Fod over Vandspejlet en Grube paa omtrent 7 Fods
Klein. jg