Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
290
Mineralske Kilder.
Vidde og 3-^4 Fods Dybde, paa hvis Bund man stadig kan finde-
døde Smaadyr, og hvor man mærker Kulsyregassen, naar man
bøjer sig ned over Aabningen; denne Grube har alt længe været
kjendt og har muligvis fremkaldt det ved Rhinen gængse Sagn,
at ingen Fugl kan flyve over Søen uden at kvæles. I selve Søen
kan man ogsaa tæt ved dens Bred iagttage Opstigningen af Luft-
blærer. Efter en ualmindelig høj Maalestok foregaar dernæst en
Udstrømning af Kulsyre ved Landsbyen Wehr, en Mil fra Laacher-
Sø; paa den saakaldte Wehrer-Mose findes her talløse Mineral-
kilder, der ikke have noget Afløb og derfor danne en Mose af
betydelig Udstrækning; kun i den tørre Tid, naar de enkelte Tuer,
der som Øer rage op over Mosen og ere bevoxede med Rør og Siv,
ligge tørre, kan man uden Livsfare vove sig ind i Mosen og nøjere
iagttage den uhyre Udvikling af Kulsyre rundt omkring sig; Kul-
syregassen udvikler sig som Blærer paa et helt Hoveds Størrelse
og driver Surbrøndvandet fodhøjt i Vejret, og man kan allered© i
betydelig Afstand høre Gassens Brusen. Hvilke betydelige Mængder
Kulsyre der her i umindelige Tider maa være udstrømmede, kan
man slutte sig til af den Mængde Jærnokker, som er afsat rundt
omkring, og hvoraf der aarlig indvindes ikke ubetydelige Mængder.
Man inddeler Surbrøndene i almindelige, alkaliske og
alkalisk-muriatiske. De første ere rige paa Kulsyre, men
indeholde kun meget faa andre Bestanddele; de levere et stærkt
musserende, i Reglen meget behageligt Drikkevand. Tallet paa denne
Art Kilder er ualmindelig stort; de berømteste ligge ved Rhinen og
dens Sidedale (Apollinaris, Heppingen, Lamscheid), andre i Bøhmen.
De alkaliske Surbrønde indeholde foruden Kulsyren navnlig
kulsurt Natron; der gives baade varme og kolde, og de nyde med
Rette et vidtbredt Ry som lægende; til de kolde høre Bilin-
Kilderne ved Teplitz og Kilderne Elöpatak i en vildt romantisk
Dal i Transilvanien; blandt de varme mærkes de alt af Romerne
kjendte Kilder ved Mont Dore i Auvergne og de berømte Vichykilder.
De alkalisk-muriatiske Surbrønde indeholde Kogsalt og ere
ligeledes enten kolde eller varme; blandt de første mærkes særlig
de vidtberømte Kilder, som sprudle frem paa en Eng ved Nieder-
selters; blandt de varme staa Thermerne ved Ems i første Række.
G-laubersaltskilderne indeholde foruden kulsurt tillige
svovlsurt Natron og ere dels kolde, dels varme; blandt de kolde-