Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Jærn- og Saltkilder. 291 høre flere Kilder ved det berømte Badested Mafienbad, Elisabetlis- kilden ved Ofen og Kilderne ved Tarasp i Graubunden; blandt Thermerne ere Kilderne ved Karlsbad i Bøhmen de mest berømte. Sagnet tilskriver Kejser Karl IV deres Opdagelse og hensætter denne Begivenhed til Aaret 1347. Thermerne ere talrige i Tepels Flodleje og i Kjælderne til mange Huse; Hovedkilden, Sprudleren, ligger ved Tepels højre Bred og strømmer frem med stærk Brusen; den svulmer 18—19 Gange op i Minutten. Den Kalksten, hvoraf Vandet trænger frem, har dette selv afsat, idet Kulsyren, som optages i Dybet, slipper bort, hvorpaa Kalkstenen afsætter sig som Sinter, idet den forstener alt. Denne Kildekalk dækker sand- synligvis et meget stort, dybt liggende Bassin, hvorover en Del af Karlsbad er bygget, og som er fyldt med varmt Vand; overalt, hvor man gjennemborer disse Hvælvinger, strømmer varmt Vand frem. Aabningerne, hvor fra Dampene fremvælte, blive fra Tid til anden rensede og friede fra Forsteningerne; hemmes Vandets Ud- strømning paa et enkelt Sted, forstærkes Udløbet paa de andre. Jærnkilderne have koldt Vand og indeholde foruden fri Kulsyre tillige kulsurt Jærnforilte, kulsurt Natron og svovlsure Salte; de falde i forskjellige Grupper. Til de rene Jærnvande, söm ere rige paa Kulsyre, høre Kilderne i Bjærgdalen ved Schwal- bach, Staalbadene i Ardennerne ved Spaa og flere. Alkaliske og alkalisk-salinske Jærnvande, som ogsaa indeholde kulsurt og svovl- surt Natron, ere Franzensbad og det meget besøgte Cudowa i Grev- skabet Glatz. De jordagtig-salinske Jærnvande indeholde fremdeles kulsur og svovlsur Kalkjord; herhen høre Jærnsurbrøndene ved Pyrmont, Staalkilderne ved St. Moritz i Øvre-Engadin, de Kilder, som bryde frem ved Wildungen i Waldeck, og mange andre. Jærn- kilder, som. ere rige paa svovlsur Jærnforilte, ere Alexisbad i Nedreharzen, Kiklerne ved Muskau i Nedrelausitz o. s. v, Kogsaltkilderne indeholde navnlig Kogsalt, derhos i Reglen ogsaa andre Chlorforbinclelser, hyppig kulsurt Jærnforilte og under- tiden Jod- og Bromforbindelser. Saltvande af saadan Righoldighed, at man fabrikmæssig kan indvinde Kogsalt af dem, kaldes S alt- so oler. Til de simple Saltkilder høre de kolde Kilder ved Kis- singen og Homburg, de varme Kilder ved Aachen, Baden-Baden, Burtscheid, Wiesbaden; jod- og bromholdigt Saltvand have Kreuznach, Salzbrunn, Hall ved Steyr. 19*