Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold
Forfatter: F.C. Granzow
År: 1883
Forlag: P. G. Philipsens Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 654
UDK: 551.4
Med 178 afbildninger og flere kort
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
292
Mineralske Kilder.
Saltkilder fremtræde i alle Egne af Jorden; i de fleste Til-
fælde er Saltholdigheden kun ringe; dog forekomme ogsaa Kilder —
f. Ex. ved Liineburg —, der næsten ere mættede med Salt. Til de
mærkværdigste Saltkilder høre Thermerne i Dalen Tuzla-ssu i Nær-
heden af Troja. Fra de omsluttende Klippevægge siver det varme
Vand ned og danner overalt Saltafsætninger; Jorden er rundt om-
kring overtrukken. med hvide Saltlag, saa den ser ud, som den var
dækket med Sne; trænger man videre frem over den øde Flade,
staar man sluttelig foran bratte Bjærgvægge, hvor fra en mægtig
Saltkilde sprudler frem i en stor Bue og, understøttet af andre
svagere Kilder, danner en Bæk med kogende Saltvand, som bugter
sig frem mellem skumle Klipper.
Bittervandskilderne indeholde foruden en ringe Del Kul-
syre navnlig større Mængder af Glaubersalt og engelsk Salt. Herhen
høre Kilderne ved Friedrichshall i Hertugdømmet Meinjngen, som
levere det bekjendte Bittervand, Hunyadi-Jånoskilden ved Ofen, de
fem Brønde ved Landsbyen Piilina mellem Teplitz og Karlsbad, og
endelig de Kilder, som den bøhmiske Landsby Saidschiitz har at
takke for sit Ry.
Svovlkilderne ere alt kjendelige ved Lugten af Svovlbrinte;
herhen høre de otte Kilder ved Baréges i Pyrenæerne, Bagnéres •
de Luchon i Departementet Øvre-Garonne, Heustrich i Kanton
Bern og flere.
Kalkkilderne indeholde overvejende kulsur og svovlsur Kalk
og Chlorcalcium; de forekomme baade som kolde og varme Kilder;
blandt de sidste mærkes særlig de berømte Thermer ved Leuk i
Kanton Wallis.
Den kulsure Kalk, som afsættes af slige Vande, danner under-
tiden vidtstrakte Lag af Kalktuf eller Kalksinter. Næsten alle
danske Kilder ere Kalkkilder, ved enkelte, f. Ex. ved Skanderborg,
finder en ikke ubetydelig Aflejring Sted, og denne Kildekalk har
tidligere været benyttet til Bygningssten. Særlig gaar denne Af-
sætning hurtig og rigelig for sig ved de hede Kalkkilder, som
man derfor hyppig betegner som forstenende. Mest bekjendte
i denne Henseende ere, som alt oven for nævnt, Kilderne ved
Karlsbad, hvor en Del af Staden hviler paa de Lag, som saaledes
ere afsatte, og hvor enhver Gjenstand, som henlægges i Vandet,
efter en kort Tids Forløb overdrages med Kalksinter. Vidtstrakte