Jorden Og Dens Naturforhold
En populær fremstilling af den fysiske geografi bearbejdet med særligt hensyn til danske forhold

Forfatter: F.C. Granzow

År: 1883

Forlag: P. G. Philipsens Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 654

UDK: 551.4

Med 178 afbildninger og flere kort

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 680 Forrige Næste
292 Mineralske Kilder. Saltkilder fremtræde i alle Egne af Jorden; i de fleste Til- fælde er Saltholdigheden kun ringe; dog forekomme ogsaa Kilder — f. Ex. ved Liineburg —, der næsten ere mættede med Salt. Til de mærkværdigste Saltkilder høre Thermerne i Dalen Tuzla-ssu i Nær- heden af Troja. Fra de omsluttende Klippevægge siver det varme Vand ned og danner overalt Saltafsætninger; Jorden er rundt om- kring overtrukken. med hvide Saltlag, saa den ser ud, som den var dækket med Sne; trænger man videre frem over den øde Flade, staar man sluttelig foran bratte Bjærgvægge, hvor fra en mægtig Saltkilde sprudler frem i en stor Bue og, understøttet af andre svagere Kilder, danner en Bæk med kogende Saltvand, som bugter sig frem mellem skumle Klipper. Bittervandskilderne indeholde foruden en ringe Del Kul- syre navnlig større Mængder af Glaubersalt og engelsk Salt. Herhen høre Kilderne ved Friedrichshall i Hertugdømmet Meinjngen, som levere det bekjendte Bittervand, Hunyadi-Jånoskilden ved Ofen, de fem Brønde ved Landsbyen Piilina mellem Teplitz og Karlsbad, og endelig de Kilder, som den bøhmiske Landsby Saidschiitz har at takke for sit Ry. Svovlkilderne ere alt kjendelige ved Lugten af Svovlbrinte; herhen høre de otte Kilder ved Baréges i Pyrenæerne, Bagnéres • de Luchon i Departementet Øvre-Garonne, Heustrich i Kanton Bern og flere. Kalkkilderne indeholde overvejende kulsur og svovlsur Kalk og Chlorcalcium; de forekomme baade som kolde og varme Kilder; blandt de sidste mærkes særlig de berømte Thermer ved Leuk i Kanton Wallis. Den kulsure Kalk, som afsættes af slige Vande, danner under- tiden vidtstrakte Lag af Kalktuf eller Kalksinter. Næsten alle danske Kilder ere Kalkkilder, ved enkelte, f. Ex. ved Skanderborg, finder en ikke ubetydelig Aflejring Sted, og denne Kildekalk har tidligere været benyttet til Bygningssten. Særlig gaar denne Af- sætning hurtig og rigelig for sig ved de hede Kalkkilder, som man derfor hyppig betegner som forstenende. Mest bekjendte i denne Henseende ere, som alt oven for nævnt, Kilderne ved Karlsbad, hvor en Del af Staden hviler paa de Lag, som saaledes ere afsatte, og hvor enhver Gjenstand, som henlægges i Vandet, efter en kort Tids Forløb overdrages med Kalksinter. Vidtstrakte